Fotocopyright Forbrugermania

Det ligner en gigantisk larve fra en halvdårlig Sci Fi spillefilm men der er alligevel noget dragende over den semitransparante struktur og da vi først har indtaget den botaniske have er jeg målløs over hvor fantastisk en oplevelse du kan finde i Aarhus til den nette sum af gratis!

De interaktive elementer er måske ikke helt gennemtænkte eller synderlige informative og jeg er ej heller overvældet over mængden af sommerfugle i den store kuppel. Men plantelivet, variationen og præsentationen af samme er fuldt på højde med Randers Regnskov eller det tropiske hus i Odense Zoo.
 

Jeg har en svaghed for flotte parkanlæg, Japanske haver og orangierer hvorfor jeg gerne trasker rundt i alverdens drivhuse når jeg er på rejser, men af uvisse årsager har jeg ikke besøgt den botaniske have i Aarhus siden engang i 80erne. Denne skamros er således ikke skrevet af en stamkunde eller plantekender af en anden verden.

Næste gang togskiftet skal ske i den jyske hovedstad opfordres du til at svinge forbi drivhuset over dem alle, som du kan læse mere om her, eller hvis muligheden byder sig så planlæg en dagtur til det grønne anlæg hvor isen åbenbart er usikker året rundt. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

 

Comment