fotocopyright Thomas Petri

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Min første indskydelse var at opridse de forskellige fortolkningsmåder af stykket ”Døden I Venedig” og derpå sammenflette dem i en slags analyse der understregede hvorfor jeg opfattede historien som et spejlbillede på Europas udvikling. Det viste sig dog hurtigt at blive en omgang akademisk tekstanalyse uden megen morskab og hvis det endda er ligegyldigt for skribenten selv, kan jeg ikke forestille mig det gør gavn for nogen andre. I stedet vil jeg fokusere på oplevelsen, håndværket og pragtpræstationen af Nicolas Bro i det vi kan kalde en slags rosende omtale uden megen kritik.

fotocopyright Thomas Petri

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Det er længe siden jeg har besøgt Folketeatret på Nørregade og selvom adressen er den samme er indretningen opgraderet til ukendelighed. Selvom det både var tiltrængt og vellykket var jeg alligevel lidt glad ved at finde Hippodromen og Nicolas Bro som jeg kendte dem. Bænket midtfor og tæt nok på at alle Bros finurlige ansigtsudtryk kunne aflæses nød jeg afviklingen af denne ordtunge dobbeltmonolog, fremført af en skuespiller der rummer så meget at det let kan blive skræmmende.
 

fotocopyright Thomas Petri

I dette stykke skiftede Bro hovedsagligt mellem rollerne som en ung polsk skønhed af en dreng på 12, 13, 14 år og en intellektuel tysker hvis fascination for sit eget køn holdes fra døren med skabelsen af kunst. Begge er de på ferie i den smukke by Venedig hvis vandfyldte gader, gamle huse og betagende sandstrande ville udgøre den perfekte ramme for en kærlighedshistorie hvis det ikke var fordi turister såvel som lokale faldt om som fluer grundet pestens tilbagekomst.

Historien om de to fortælles fra den voksnes synspunkt selv når den unge dreng lader os få et indblik i sit sjæleliv. Uskylden der beundres, perversionerne der holdes stangen, kærligheden der buldrer og de mange moralske kvaler er således alle fortolket ud fra en voksen mand uanset hvem af de to hovedroller der siger replikkerne. Hvis du kun forstår stykket som en aldrende mands længsel efter ungt kød misser du noget essentielt, hvis du omvendt tror det kun er en opfordring til at leve livet helt fri for lænker overser du advarslerne forfatteren mener et moralfrit liv vil medføre. Hvis du til gengæld stirrer dig blind på metaforer og forstår teaterstykket som en lang diskussion om Europas undergang så er megen af morskaben gået tabt. For teaterstykket er vitterlig en underholdende nedsabling af vores egen forfængelighed, moralske dyder og tåbelige dogmer. Hvorfor jeg med god samvittighed kaster fem dæksler efter teateroplevelsen, der tydeligvis har en masse på hjertet og endnu mere på scenen.

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.  


Dramatiker: Jakob Weis efter Thomas Manns romanInstruktør: Christoffer BerdalScenograf: Nina FlagstadMedvirkende: Nicolas Bro. Du kan læse mere her

Comment