fotocopyright forbrugermania

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Selvom bloggen her ikke flyder over med betragtninger om popcornvenlige action brag, folkelige revyer og ligegyldige erindringsbøger så er der intet galt med at søge eller producere underholdning af den lette slags. For hvem har ikke brug for et frirum fra verdens grumme realiteter og barske historier. Desværre kan alverdens flødeskumslagkager, rutsjebaner og lattermilde folkekomedier ikke rigtig dulme mit verdenssyn. Hvilket selvfølgelig gør mig til en grum samtalepartner, men som også kan være en fornøjelse at følge gennem kunstverdens utallige svar på livets store spørgsmål.

Hvilket på den ene eller anden måde kommer til udtryk i denne omgang af fra filmhylden der omhandler thrilleren The gift, metafilmen Third Person og det historieske rets-drama Tavshedens Labyrint. Tre film der på overfladen ikke bare tilhører forskellige genrer men også er målrettet hver sin egen målgruppe. De tre uens spillefilm behandler dog hver især grænserne for vores personlige ansvar for fortidens forbrydelser. Har du som bøddel ansvaret for offeret der aldrig kommer videre, har du som efterkommer arvet synden fra dine forfædre og hvordan lever du med skylden fra din egne fejl?

fotocopyright Forbrugermania

The Gift

Instruktøren (Joel Edgerton) der også har skrevet manuskriptet  spiller selv den kiksede antihelt Gordon. Hvis menneskelige evner i bedste fald kan defineres som akavet.  Historien formidles dog via det succesfulde ægtepar Simon (Jason Bateman) og Robyen (Rebecca Hall) hvis nydelige overflade dækker over en del hemmeligheder og fortielser.
 

[youtube=://www.youtube.com/watch?v=B6iyAzJuTtY&w=854&h=480]

The Gift er en vellykket thriller der formåer at holde handlingen realistisk og budskabet tydeligt. Hvor rollefordelingen mellem helt og skurk langsomt udfordres gennem handlingen. Historien er fyldt med små gys, barske åbenbaringer og indsigtsfulde øjeblikke. Strukturen er velkendt hvorfor overraskelserne alle skal findes i detaljerne og filmens værdi i spørgsmålene den rejser. Kan du rumme din fortid? Er du i dag et bedre menneske end da du ikke vidste bedre? Udgivelsen har derudover noget så sjældent som ekstramateriale der er værd og se og forklaringer på hvorfor slettede scener ikke nåede med i den endelig film.

Du kan læse mere her

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

fotocopyright Scanbox

Tavshedens Labyrint

Den kollektiv skam ethvert samfund tumler med er sjældent noget nogle nyder at bearbejde, men for ofrenes skyld er det altid nødvendigt at vi erkender, anekender og forløser. Uanset om det drejer sig om dystre minder fra kolonitiden, glemte folkedrab, strukturelle racisme eller systematisk fejlbehandling af marginaliserede grupper. Det er selvfølgelig hårdt som samfund at erkende vores sandheder måske bygger på løgne, forglemmelser og fortielser.

Dramaturgien fungerer men symbolikken bliver tider så klodset at det hæmmer oplevelsen. Retsopgøret bliver dog hverken tungt, skingert eller uvedkommende. Det er en fornøjelse at se almindelige mennesker gennemtravle fortidens synder begået af andre almindelige mennesker. Dette er utvivlsomt hverken den bedste eller sidste spillefilm om emnet. Men det er den første der ikke søler rundt i skyldsspørgsmålet men udelukkende forsøger at forklare hvorfor opgøret er vigtigt for ofrenes skyld. Instruktøren (Giulio Ricciarelli) formår at pensle mange uhyrligheder frem ved ord og simpel mimik. Vi tramper således ikke rundt i skrækbilleder fra fortiden eller gennemlever den ene dødsscene efter den anden. Det er dygtig gjort.

Du kan læse mere her

[youtube=://www.youtube.com/watch?v=1_sOPpWMDcY&w=854&h=480]

Third Person af Paul Haggis

Normal 0

21

false false false

DA X-NONE X-NONE

/* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:8.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:EN-US;}

Jeg kender flere der vil opleve Third Person som en omgang fortænkt, indforstået omgang metaævl som er unødvendig kompliceret og forvirrende. Jeg selv elsker dog filmen og var vild med de mange sammenfletninger og fragmenter der blot var variationer over det samme skyldsspørgsmål (forfatterens dæmon). Filmen forsøger ikke at holde meningen hemmelig eller sammenhængene skjult, men hvis du ikke vant til fortolkninger bliver det ganske rigtigt svært at følge med.  Hvis du til gengæld har styr på vands symbolske betydning i drømme vil meget blive afsløret i åbningsscenen. Hvad du skal se efter og hvordan det hænger sammen forklares fornemt via vores hovedperson (Liam Neeson) inden ”første kapitel” er slut. Fortællingen er spredt ud på tre forskellige kærlighedshistorier i henholdsvis Paris, New York og Rom. Hvor komplikationerne mellem parterne skifter mellem det banale til det utrolige. Hvor alle bærer på sorgfulde hjerter og kyniske masker. Hvor fortidens skygger hindrer nutidens lykke. Kvinderne kredser måske nok om mændene i filmen men overstråler uden problemer deres mandlige modparter. Olivia Wilde er fremragende som den smukke ødelagte dukke Anna, Mila Kunis rørende i moderollen Julia og Moran Atias forførende som den handlekraftige Monika.

Du kan læse mere her

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

Comment