Foto: Emilia Therese

Det virkede som om Nørrebro Teater havde sendt en forestilling på besøg i Odense, eller blot havde solgt deres succesformular til de fynske teaterfolk. Men selvom der var flere gengagere fra Mågens på og bag scenen og formen så velkendt ud, så føltes det hele alligevel lidt anderledes så langt fra indre Nørrebro. Dels var det pænere, dels var det mindre provokerende og så virkede det i første akt mere som et lystspil end moderne comedy.  

Den snorlige kæde af sketches havde et fælles og yderst omskiftelig omdrejningspunkt - designeren Lulu - men ellers hang historien ikke synderlig godt sammen. Det var i stedet en moralbåret omgang underholdning om kærlighed, nogle måske vil kunne genkende som en moderne udgave af et Ludvig Holberg skuespil, mens andre blot vil bide mærke i pointerne om at lykke kræver arbejde, ofre og handling.

Foto: Emilia Therese

Forestillingen var desværre ikke synderlig nyskabende, provokerende eller overraskende. Til gengæld var den moderne underholdning i én lækker, professionel indpakning. Stereotyperne havde fået lidt glimmer og tilløbene var forkortet, men der var ingen tvivl om at det var klassiske parforhold der her blev bearbejdet og dissikreret så alle kunne genkende sig selv. Dialogen var rapkæftet og velkendt for alle os der tidligere har oplevet Ditte & Louise.  De usagte regler, uafstemte forventninger og den evige liderlighed udgjorde som altid slagsmarkerne mellem kønnene.  Med komik som forløser, rammer og formidlingsmetode. Hvorfor de fleste pointer blev hentet under bæltestedet og karikaturerne brugt som forstørrelsesglas. Tilsat twerking, sang og nøgne mænd.

Foto: Emilia Therese

De fire dæksler gives for den lækre intro, Benjamin Kitters herlige parodi på den moderne kok i selvsving, stjerneskuddet Bolette Nørregaard Bang der fik så meget ud af så lidt, Medina sangen af Christine Gjerulff og kærlighedsforviklingerne i andet akt. Scenografien var til tider for simpel. I teaterverden er det ofte illusioner og publikums forestillingsevner der skaber rammerne, men en ting er at forestille sig en kajak noget andet at give en kedelig kulisse liv via fantasien alene. Rikke Lylloff blev som så ofte før brugt som den smukke kvinde i nød, men fik denne gang ikke et fast greb om karakteren Lulu. De mange personlighedsskift kom til at stå i vejen for udviklingen og bød i stedet på gentaget morsomheder (hvilket jo aldrig er sjovt). Jeg vil meget gerne se Andreas Jebro i en rolle hvor han ikke skal være i ironisk distance til sig selv. Det fungerede dog udmærket denne aften, men karakteren som den trofaste og solide bankmand Henrik forblev tom. Det havde efter min mening været sjovere hvis bankmanden havde haft dystre hemmeligheder, en indre vildskab eller sære perversioner. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.


Manuksript af Ditte Hansen og Louise Mieritz frit efter Ludvig Holberg. Iscenesættelse Jens August Wille. Scenografi Camilla Bjørnvad. Koreografi Peter Friis. MEDVIRKENDE: Rikke Lylloff Lulu, Magnus Christensen Henrik, Martin Bo Lindsten Janus, Louise Davidsen Pia, Christine Gjerulff Mia, Andreas Jebro Michael, Benjamin Kitter Peter, Emil Bodenhoff-Larsen Bartender/Romakker/Gallerist og Bolette Nørregaard Bang Blomsterbud/Karaoke-Kvinde/Ung Kvinde/Tjener. Se mere her

[youtube=://www.youtube.com/watch?v=uMXDds0ABQw&w=854&h=480]

Comment