Fotocopyright Isak Hoffmeyer

Jeg selv havde knap nok forladt kravlestadiet da John Lennon blev dræbt, og var først femten år da mandens sangskat blev en del af min hverdag. Dels via Beatles CDere fra Gyldendals bogklub og dels via min generations genopdagelse af geniet Lennon, ironisk nok via enken Yoko Ono. Hvis kunstneriske indflydelse på Lennons tekstunivers har trukket dybe spor i avisernes debatsektioner og skabt skel mellem fans verden over. Personligt elsker jeg Lennons politiske side, finder hans sangarv respektindgydende og samtidig har min indre kynikere det mere end svært med de banale pointer om fred og kærlighed. Men selvom det aldrig bliver mig der forsøger at stoppe bajonetter med knus eller tanks med blomster, så kan jeg sagtens sætte mig ind i problemstillinger / løsninger Lennon fremturede med frem til sin død.

[youtube=://www.youtube.com/watch?v=vKmp6au7vm8&w=854&h=480]

28 sange fordelt ligeligt på to akter lyder måske nok som et tætpakket program, men det føles faktisk som en lang flydende lydoplevelse. Hvor den ene drømmende sekvens efter den anden overtager scenegulvet. Soloerne går ligeledes ubesværet på skift og stemmerne komplimenterer smukt hinanden. Fortolkninger er som oftest billedbearbejdelse af sangenes budskaber, fremfor deres historiske betydninger. Hvorved der både tages hensyn til ophavet og tiden der er gået siden teksternes tilblivelse. Mangt og meget har nemlig forandret sig siden John Lennon var ung, men desværre er verden fortsat et kynisk sted hvor drømmere slår sig og universelle budskaber kun bruges til at sælge biler. 

Instant Karma’s gonna get you
Gonna knock you right on the head
You better get yourself together
Pretty soon you’re gonna be dead

— John Lennon "Instant Karma"

Kostumerne ligner et kryds mellem 90er avantgarde og nullernes retro futurisme, scenografien er et blankt stykke kæmpe papir der løbende fyldes med Lennons ord, men samtidig udgør en neutrale baggrund for skuespillernes fortolkning af samme. Det hvide udtryk i første akt bliver dog til tider en anelse sterilt, mens andet akt har langt flere visuelle knaster. Mange af ideerne er lånt fra andre teaterkoncerter så som Gasolin, Bollywood, The Wall, Dagen Før og andre igen er lånt fra nyere musikvideoer. Men uanset ophavet virkede det hele gennemtænkt, afpasset og helt igennem professionelt.  Til venstre for scenen var det levende orkester bænket og ærepladsen i front var givet til en cello. Hvis melodiske rumklang blev brugt med stor dygtighed gennem hele forestillingen.  

Fotocopyright Isak Hoffmeyer

Når man kan lokke Al Pacino til at fremføre Shakespeare under åben himmel i Helsingør, overbevise Siri Hustvedt om at en verdenspremiere på The Blazing World selvfølgelig skulle ske i Danmark og Tiger er kæden hvor Yoko Ono udgiver sin fotobog som det mest naturlige, hvorfor skulle Aarhus Teater så ikke være de første som fik lov til at bruge John Lennons sange i en teaterkoncert? Jeg er i hvert fald glad for at man i Aarhus turde drømme stort og række ud mod stjernerne og hvis du svinger forbi forestillingen Imagine vil du utvivlsomt også forstå hvorfor. 

Jeg havde faktisk lidt frygtet at Mr. Teaterkoncert himself - Jimmy Jørgensen og så indbegrebet af coolness - Dicte skulle suge al rampelyset fra de øvrige medvirkende, men det var på ingen måde tilfældet. I stedet blev de brugt i de afsluttende numre i både første og andet akt og som overgangsvokaler når forestillingen skiftede fra individuel til kollektiv fremførelse (eller omvendt). De fem dæksler gives for det lækre visuelle udtryk, for Ida Rasmussens vidunderlige udgave af Instant Karma, for scenografien i nummeret Stand By me, Dictes forførende version af  Whatever Gets You Through the Night, Jimmy Jørgensens stemme (hvordan kan han både være i bedre form end i 90erne og lyde bedre i dag end dengang?) og så den for mig store sangoverraskelse Jacob Madsen Kvols der med mimik og vokal fængslede publikums opmærksomhed hver eneste gang. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.


Tekst og musik af John Lennon. INSTRUKTØR: MARIA KJÆRGAARD-SUNESEN . SCENOGRAF: MAJA RAVN. MUSIKALSK ARRANGØR OG KAPELMESTER: KÅRE BJERKØ. KOREOGRAFI: ESA ALANNE. LYSDESIGN: ANDERS KJEMS. LYDDESIGN: LARS GAARDE. MEDVIRKENDE: DICTE WESTERGAARD MADSEN, JIMMY JØRGENSEN, IDA CÆCILIE RASMUSSEN, MICHAEL LUNDBYE SLEBSAGER, JACOB MADSEN KVOLS, SOFIA NOLSØE. MUSIKERE: BOI HOLM - GUITAR, ANNA BRØNSTED - BAS MM., LINE FELDING - CELLO MM., MADS EMIL NIELSEN - TROMMER. Læs mere her

Comment