fotocopyright forbrugermania

Hver eneste gang jeg rejser forsøger at blande det luksusøse med dagligdags oplevelser. Hvorfor jeg ofte lader mig klippe i udlandet og altid tumler rundt på loppemarkeder og supermarkeder. Sidste gang jeg besøgte Hamburg var en af de store opdagelser kaffebiksen med kunsterne bag disken og hjertet på rette sted - Less Political . Det var ligeledes også første gang at flammkuchen blev indtaget og selvom det lyder som en fattigmands pizza er de virkelige velsmagende. Især ved Jimmy Elsass. Hvis du mere er til cocktails med solnedgang og udsigt over havnebyen anbefales Skyline Bar 20Up og hvis du blot samler på sære oplvelelser kan du f.eks. donor blod ved Hamburg Dungeons og derved spare entre! Jeg selv jagtede det klassiske storbyliv - du ved, graffiti, hjemløse og cocktails ved søbredden. Indledte samtaler med pensionister om avantgarde kunst, debatterede øl med bartendere og skændtes med alle DB billetautomater! Jeg lærer aldrig at forstå billetsystemet med korte strækninger / lokale strækninger / længere rejse / dagsbillet.

Hvor jeg sidste år havde mulighed for at tale med den kunstneriske ledelse på festivallen nøjedes jeg denne sommer med at overvære skåltalerne, diverse radiointerviews og læse programmet. For jeg finder det langt sjovere at tale med det tyske publikum. Dels er alder spredningen og køns spredningen anderledes end jeg er vant til i Danmark - hvor de grå hjelme dominerer - dels er det sjovt at få et indblik i hvorfor det bedre borgerskab besøger en avantgarde festival. 

The International Summerfestival at Kampnagel is a festival for you - Its goal for over 30 years has been to promote the avantgarde to a broad audience - and for this reason, this year’s festival is looking back through pioneering works at brave new worlds of art.

— András Siebold / Artistic Director

fotocopyright forbrugermania

JAN LEWKA: RAUSCH - LA VERSIONE ITALIANA DA

Det blev kaldt back- back- backstage til festivallen men i realiteten viste det sig at være  Kampnagels sjæl og hjerte.  Gemt væk i dette baglokale til en italienske restaurant. Forestillingen var et syndigt miks mellem sandfærdige røverhistorier, italienske sangviser og personlige anekdoter hvis pointer var bundet op på kollektiv (tyske) musikalske minder. Forestillingen havde hjertevarme, humor og var ganske medrivende. Jan Lewka charmerede alt og alle denne aften. Han sang svulstige viser og klæbrige disco hits med sådan en inderlighed  at du ignorerede den dårlige smag og lod dig føre tilbage i tiden. Til dengang verden var simpel og det politiske landskab fastfrosset. Den gang drømme var større end noget andet i livet og kærlighed var det vigtigste. Selv for os publikummer der ikke delte ungdomsår med Jan var det som at genbesøge barndommens gade, når han fortalte om opvækstens sejre, nederlag og underfundige sidespring. 

Jan Plewka (c) Sinje Hasheider

Jeg grinede af historien om den fiktive søster, blev rørt af historien om Jans eneste og første kærlighed og nød at se hvorledes han manipulerede publikum. Alle uanset alder accepterede præmissen og historien bag de seks joints han delte ud til publikum - 3 falske og 3 ægte - vi forstod det var tid til at følelsesmæssig at binde os til hinanden og bryde grænser. Uanset om de seks joints var falske eller ægte var symbolbetydning til at forstå og han havde virkelig publikum  i sin hule hånd. 

Den følelsesmæssige intensitet i Jans historier blev opbygget med stor dygtighed gennem hele forestillingen og da vi nåede til slutningen med italiensk fællessang  havde jeg ikke lyst til at forlade lokalet, historierne eller Jan (min nye "ven"). De fem dæksler gives for en hyggelig, morsom og musikalsk velsvingede aften. Du kan læse mere her

BIANCA CASADY & THE C.I.A.: MUSIK-PERFORMANCE

Festivallen har utvivlsomt mange hovedformål, men nedbrydning af grænser virker som et gentagende tema. Både når det kommer til genreforståelse, kunstindtagelse, barriererne mellem publikum og performer, udtryksform og emne med mere. Bianca Casady var for mig et ukendt navn før besøget i Hamburg denne sommer og jeg er på ingen måde fan. Jeg anerkender dog hendes kompromisløse tilgang og succes med at forny konceptet "koncert". Her er en video  med skaberen og en forklaring af hendes kunst samt forståelse af samme. Hvis du er fan af relations performance, elsker total teater og synes koncerter er for statisk så bør du opleve en performance af Casady. Du kan se/høre/læse mere her

[youtube=://www.youtube.com/watch?v=DkJFLmRUqiQ&w=854&h=480]

BALTIC RAW: WOW!TECTURE

Hvis Rausch af Jan Lewka er hjertet, så udgør Wowtecture den lækre ramme for festivallen. I baghaven til den gamle kranfabrik finder du intense koncerter, politiske oplæg, biodynamiske hotdogs, alternative DJ sessions og så disse arkitektoniske provokationer bygget af krydsfiner. Du har utvivlsomt opdaget at verdens storslået ny arkitektur hovedsageligt består af beton, glas og sære geometriske forme. Bygnings kolosser der på engang er vidt forskellige og samtidig så uhyggelige ens at man håber økonomiske kriser vil tvinge fornuft, funktion og håndværk tilbage som brancheværdier. Baltic Raw nøjes dog ikke med at savne fortidens byggekundskaber, de håner den golde tomhed som vestens tårhøje bygningsværker rummer. Hvilket bl.a. kommer til udtryk i "højhuset" hvis øverste tomme etage har et guld foliedækket vindue hvor udsigt kun kan opnås hvis du kradser i folien.

De fire dæksler gives for variationen bygningsværkerne har, den vellykkede hån af kapitalismens forkærlighed for luksusboliger og arkitekturens knæfald for populærkulturens eviggyldige pointe "Nyt er altid bedre". Du kan læse mere her

fotocopyright forbrugermania

Comment