fotocopyright forbrugermania

Da jeg under mit sidste besøg i Hamburg dækkede alle de klassiske turiststeder forsøgte jeg mig denne gang med tilfældigheder, nysgerrighed og sving ned af ukendte gader. Det er selvfølgelig opskriften på at fare vild, overfald og spildte mandetimer. Men takket være Nokias kort app "Here" kan enhver med smartphone ganske gratis og uden dataforbrug finde vej rundt i verden.  Desværre mangler disse elektroniske kort kulturelle informationer f.eks. havde jeg ganske uvidende booket et hotel midt i et område kendt for homoseksuelle og portugisere. Hvilket både mindede mig om min tid i Lissabon og skabt lidt akavede samtaler hen over cafeboerne i mit hotels nabolag. Hamburg har alle dage været en rig handelsby med en driftig havn og frugtbart opland. Hvilket ikke blot lader sig aflæse i arkitektur, personbiler og udgiftsniveau. Det er for mig især synligt på måden byen forvalter dens fattige, de utilpassede, immigranterne og de unge anarkister. På mange måder sker det mere respektfuldt, mere inkluderende og mere gennemtænkt end f.eks. Københavns visitationszoner, forbud og bortvisning af hjemløse. Så det er ikke kun teaterfestivaller man afvikler med større omtanke i vores tyske naboby. Her følger andet indlæg med mine oplevelser fra Kampnagel sommerfestival som jeg gæstede 5-9 august.
- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

JOHN ADAMS/ LUCINDA CHILDS/ FRANK GEHRY: AVAILABLE LIGHT

Denne europæiske premiere var for mig en skuffelse, men det skyldes desværre min egne misforståelser, præferencer og fordomme. For den amerikanske koreograf Lucinda Childs havde ikke lovet at revolutionere sin avantgarde danse klassiker, men blot at forny den visuelle side. Hvorfor det ikke burde være en overraskelse at vi fortsat sad fast i 1980ers forkærlighed for det elektroniske, det mekaniske og kønsløse kunstudtryk.  Den minimalistiske æstetik var således både stringent og kedelig. Dansernes mekaniske, muskuløse maskulinitet fik mig til at tænke på et urværk. Den niveaudelte scenografi gav mig således følelsen af at kikke ind i en gammel spilledåse hvor det dansende par på det øverste niveau bliver drevet frem af fjedre og tandhjul. Symboliseret ved danserne på gulvet.

[youtube=://www.youtube.com/watch?v=9ZI2hGjuHVs&w=854&h=480]

 Ifølge koreografen var  der i stedet tale om en spejling af bevægelse fra det øverste lag til det nederste, hvor dansetrinene gentages, fordrejes og forandres i en evig strøm af bevægelse. Mønsteret der åbenbarer sig på dansegulvet skulle således give os følelsen af at overvære flydende lethed. I stedet så jeg et yderst rigidt og lidt tungt danseshow hvis geometriske udfoldelse kun momentvis fangede min interesse, hvor kollektivet druknede de gode dansere. Det var også her at jeg erkendte at have vokset fra firsernes avantgarde kunstsyn.  Du kan læse mere her

Fotocopyright: Ninon Liotet

DOUGLAS GORDON / PHILIP VENABLES: BOUND TO HURT

Verdenspremieren på Douglas Gordons første teatralske sceneshow var til tider kluntet symbolik, klichemættet dramatik og samtidig et utrolig suggestiv landskab skabt med tilsyneladende simple virkemidler. Men selvom vi alle kan banke i en stortromme og skabe voldsomme skygger på væggen bag os så vil vi utvivlsomt fejle i vores imitation af Douglas  og Venables kunstneriske behandling af voldelige parforhold.
Før pladserne blev indtaget i salen blev hørepropper udleveret og på trods af forestillingens navn var der dog kun få øjeblikke hvor lydniveauet blev ulideligt. I stedet blev grænser brudt i behandlingen af vold mod kvinder. Overgrebene blev skiftevis fremstillet som tidstypiske fænomener (50erne), som humoristiske tiltag (så vi kunne grine af det)  og som horrible situationer (så man havde lyst til at gribe ind).
De fire dæksler gives for landskabet skabt af duoen, for kvinden(Ruth Rosenfeld) der tog slagene, for sangene hun delte og musikken der fulgte, for de øjeblikke det føltes som Lynchs Twin Peaks fraklip og  barnet på scenen. Du kan læse mere her.

Comment