Foto: Bjarne Stæhr

 Det forliste ægteskab mellem forfatteren Strindberg og skuespilleren Siri von Essen (Ann Eleonora Jørgensen) synes at være forårsaget af noget så banalt som ægteskabsbrud. De talrige sidespring af dem begge har dog ikke gjort andet end at gøde jorden for deres interne magtkampe, det er derfor først da hun forelsker sig i en veninde og han forfører en meget ung pige at bruddet mellem dem bliver til et endeligt. Vi møder dem kort efter dette på Dagmarteateret i København, hvor pengemangel, idefattigdom og dårlige beslutninger har drevet dem til fælles opførelse af Strindberg stykket ”Den Stærkeste”. Havde Siri ikke valgt elskerinden som med-skuespiller og havde Strindberg ikke overladt opsætningen til ekskonen, ville mangt og meget sikkert have været lettere.

Foto: Bjarne Stæhr

Mandens uundgåelige nederlag i ”Tribadernes Nat” har jeg ikke tidligere set så underholdende, medrivende og nutidig i sit udtryk som med denne opsætning. Karakterne er de samme og udfaldene af kampene følger også drejebogen, men denne gang nærer jeg faktisk både forståelse og sympati for Strindberg. Der dog som altid spilles som en uretfærdig, smålig, barnlig og helt igennem perfid patriark. En rolle Lars Mikkelsen mestrer så godt du næsten frygter hvorledes konflikter mon forløber på hjemmefronten.  Kønskampens pointer er dog som altid fanget af sin tilblivelsestid og stykkets stereotype kønsroller hæmmer enhver nyudvikling på dette punkt. Underholdningen skal derfor findes i sammenstødenes ordudvekslinger og Strindbergs barnlige harme. Når hykleriet får frit løb er morskaben størst og det er svært ikke at blive lidt charmeret af Lars Mikkelsens udgave af Strindberg.

Foto: Bjarne Stæhr

Det er ejendommeligt...At disse angreb på manden, hannen i mig, gør så ondt.

— Strindberg i Tribadernes Nat

Jeg har endnu ikke oplevet Lars Mikkelsen uoplagt eller fejlplaceret på en teaterscene og i dette stykke er han direkte fænomenal som patriarken i frit fald. Jeg tror på hans smerte, hans forvirring, hans skrøbelighed og jeg morer mig lige meget over hans barnlige udfald som hans ondskabsfulde angreb.   Ann Eleonora Jørgensen bliver dog på ingen måde løbet over ende og holder sig ej heller tilbage i hendes angreb på eksmanden. Styrkeforholdet mellem dem bølger således frem og tilbage mellem dem,  men upåagtet ordstrømmen er du aldrig i tvivl om at Siri har fat i den lange ende! De fem dæksler gives for underholdningen, kampene og de herlige ordudvekslinger. Jeg troede godt nok ikke på kærlighedshistorien mellem Siri og Marie (Marie Bach Hansen) og jeg fandt Viggo Schiwe (Kenneth M. Christensen)  en kende for tandløs. Til gengæld gnistrerede det mellem de tidligere ægtefæller og Strindbergs rablende monologer om kønskampen var herlig underholdende. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.


Medvirkende: Lars Mikkelsen, Ann Eleonora Jørgensen, Marie Bach Hansen, Kenneth M. Christensen Iscenesættelse: Thomas Bendixen Scenografi: Steffen Aarfing Oversættelse: Henning Ipsen. Læs mere her

Comment