Fotocopyright hansen-hansen.com

De hellige løfter vi afgiver til Guderne når nøden er størst, eller aftalen vi indgår med satan når problemerne virker uoverskuelige, er desværre begge af den slags vi ikke overholder. Men hvor du måske nok overvurdere din egen fromhed når du søger en Guds ynde så bliver du bevidst lokket på afveje når aftaler søges med djævlen selv.  Hvorfor det er både er forudsigeligt og underholdende at overvære Wilhelms(Mikkel kaastrup-mathew) dans med den haltende satan (Jimmy Jørgensen) i The Black Rider.

Fotocopyright hansen-hansen.com

Det er muligt det er en atypisk musical men jeg kan ikke se hvorledes stykket her kan være andet end lige netop én musical. Men uanset hvilket label du klister på opsætningen er det tydeligt første akts fjollede tilgang til folkesagnet om friskytten ikke er helt vellykket, mens 2. akt rummer alle de byggeklodser store teateroplevelser skabes af. Sangene bærer os dog lidt ujævnt frem til pausen mens selve aftalen mellem den ubehjælpsomme bogholder med skytteambitionerne og djævlen selv, ikke får for megen plads! Heldigvis udfoldes konsekvenserne og rammerne for aftalen mellem de ulige parter i 2. akt så ingen kan være i tvivl om hvem, hvad og hvorfor. 

Fotocopyright hansen-hansen.com

Her fyldes der altså ikke op med følelser af den medrivende slags eller indviklede forviklinger. Det er i stedet let underholdning med et klar visuelt udtryk, stærke musikalsk indslag og en charmerende antihelt i form af satan selv. De forskellige menneskelige karakterer bestrider alverdens tåbeligheder og svagheder. Men på intet tidspunkt fatter du sympati med nogen eller finder det nødvendigt at fordømme andre. De er blot mennesker af den simple slags der stræber efter bedre liv.

Jeg sad ikke bænket første gang stykket her fyldte de københavnske teatersæder tilbage i 1998 men grundet alder og smag havde jeg alligevel en serie specifikke forventninger til opsætningen grundet de velkendte mennesker bag og på scenegulvet. Men Kviums scenografi var på ingen måde over the top, Jimmy Jørgensen fyldte langt mindre end ønsket og Tom Waits sange fik ikke helt den plads jeg troede de skulle. Vi havner dog alligevel på hele fire dæksler da åbningen på 2. akt var en kunstneriske fornøjelse, Jens Jacob Tychsen var perfekt kantet, Jimmy Jørgensen var herlig forførende, Joen Højerslev lignede en der var flygtet fra et Kvium maleri, Christine Gjellerup smukke sangstemme var betagende og de mange musikalske øjeblikke der vitterlig løftede oplevelsen. 

Af Thor Kristjan Kidmose.


Instruktion: Katrine Wiedemann. Scenografi og kostumer: Michael Kvium.
Koreografi: Bill Holmberg: Musik og tekst: Tom Waits og William S. Burroughs. Oversættelse: Peter Laugesen. Medvirkende: Jimmy Jørgensen, Xenia Lach-Nielsen, Hanne Uldal, Mikkel Kaastrup-Mathew, Jens Jacob Tychsen, Henrik Lykkegaard, Christiane Gjellerup Koch, Søren Launbjerg, Joen Højerslev, Carl Christian Rasmussen.Musikalsk arrangement: August Rosenbaum. Musikere: Nils Gröndahl (strohviolin, sav), Kasper Tranberg (trompet), Lars Greve (basklarinet, klarinet), Jeppe Zeeberg (klaver, orgel), Joel Gjærsbøl (guitar, banjo), Mads Forsby (percussion, trommer), Nils Davidsen (bas). Læs mere her

Comment