Fotocopyright Robin Skjoldborg

Mørket har sænket sig udenfor det lille teater og dramatikeren er så småt på vej hjem, da en blond starlet med lange ben og et overraskende kort CV får vælter planlægningen fuldstændigt. Vi er ikke mange replikskift inde i prøvelæsningen før det er tydeligt at der er spændinger mellem de to, men om det skyldes Vandas lette påklædning, eller instruktørens kunstneriske beruselse over endelig at have fundet en værdig Venus er ikke helt klart i starten. Det ene sceneskift tager grådigt det andet og pludselig ved vi alle, at de usagte ord og ugjorte handlinger mellem de to, nu blot er et spørgsmål om tid. Rollerne de fremfører flettes sammen med virkeligheden og magtkampene i scenerne bliver derfor hurtigt til en regulær styrkeprøve mellem dramatikeren Thomas og skuespillerinden Vanda. 

Fotocopyright Jesper Hede

Selvom emnet er seksuelle underkastelse og leg med samme, så skal du have levet et yderst religiøst og afskærmet liv for at finde noget som helst i dette stykke du kan føle anstød på eller noget at blive provokeret over. Til gengæld emmer det hele af sex og det er ikke svært at tage handlingen mellem de to skuespillere et skridt længere end hvad der fremvises på den lille intimscene på Østre Gasværk. De seksuelle undertoner mellem de to er også drivkraften for stykkets handling og efter min mening fungerer det forrygende godt. De halvfems minutter fortæres i hvert fald grådigt alt imens den seksuelle spændingen stiger mellem den smukke skuespillerinde og den debuterende dramatiker med de mørke undertoner. Godt nok er det Mille Lehfeldt der er den mest afklædte på scenen, men det er hele tiden hende (Vanda) der har magten over manden (Casper Crump), stykket og rammerne for deres interaktion. Magtkampen mellem de to bølger på overfladen frem og tilbage gennem hele stykket, hvorfor styrkeforholdet kan virke svingende, men Vanda er bare aldrig den svage part. 

Fotocopyright Jesper Hede

De fem kloakdæksler gives især for det sitrende sammenspil mellem Mille Lehfeldt og Casper Crump. Jeg har ofte skamrost Mille mens dette er første gang at jeg oplever Casper. Der er dog ingen tvivl om de begge bruges al for lidt i danske spillefilm og teaterstykker. Mille er som altid vanvittig intens og yderst æggende. Hvis kvinder skulle være det svage køn er det i hvert fald aldrig til at se når Mille har den kvindelige hovedrolle. Stykket afvikles på foyerscenen, hvorfor handlingen indrammes af det gamle gasværks krumme ydervæg. Selvfølgelig placerer lak undertøjet og mobiltelefonerne os i den moderne verden men de fysiske rammer, kampen mellem kønnene og dialogen fører os tilbage i tiden. Til dengang kønsroller var så skarpdefinerede at man skar sig på dem, da nøgne kvindeankler indeholdte flere syndige løfter end et nutidigt engangsknald og hvor leg med magt altid var en kamp om kønnet. Ved at indkapsle forståelsen af historien i sådan en kontekst er præmissen for magtkampen i stykket allerede universel godtaget af publikum. Hvilket efter min mening løfter handlingen op over vores egen genkendelige hverdagskampe og ligegyldige debatter om kønsroller. 

Af Thor Kristjan Kidmose.


Med: Mille Lehfeldt & Casper Crump. Instruktion: Jacob Schjødt. Manuskript: David Ives. Romanforlæg: Leopold von Sacher-Masoch. Oversættelse: Preben Wargo & Kamilla Wargo Brekling. Læs mere her

Comment