Fotocopyright Søren Meisner

Den dæmpede belysningen, de skandinaviske designobjekter og tjenernes lavmælte stemmer leder straks tankerne hen på en klassisk restaurant, men det store lidt uhyggelige hoved for enden af rummet understreger effektivt at man hér har andet på hjertet end det nynordiske køkken. Hver visning kan håndtere fireogtyve ”spisende” gæster og selvom det kan lyde trist med et besøg i skyggesiden af den prætentiøse madkunst, så bør du unde dig selv en tur forbi NOMA i kunsthallen Charlottenborg. 

Fotocopyright Søren Meisner

Jeg deler mit firmandsbord med tre kvinder, hvoraf den ene er en nysgerrig turist med appetit på nye oplevelser og vi andre blot er anmeldere med hang til værdidomme. Uden jeg kender disse medgæsters opvækst i detaljer er det nok trygt at antage vi alle har vundet i det store lotteri da planetens goder blev fordelt. Noget jeg med lige dele kynisme og apati overfor verdens problemer har affundet mig med uden de store kvaler. Det er denne fastlåste selvfølgelighed teaterperformance her søger at ruske op i. For selvom det kan føles vigtigt at himle op over de andre i andelsboligforeningen når papcontaineren igen er fyldt forkert, eller starte underskriftsindsamlinger for tvungen brug af økologiske kartofler i den lokale børnehave så vil skaberne af dette stykke gerne have dig til at huske / tænke / handle anderledes. Det er derfor de så insisterende hiver de triste detaljer frem og opremser konsekvenserne. Hver eneste ”madret” er således både en kontrast til vores egen verden og en normal restaurantoplevelse. Under middagen sparkes der derved konstant til ”vores” naive tilgang til verdens problemer og ansvar for samme. Problemet er blot hvor let det er at fortabe sig i lige dele kynisme og apati når det kommer til problemstillinger af den globale slags. For selvom vi alle gerne vil have fred og udrydde sult er det altid lettere at klage over den politiske vinkling i DRs TVserie 1864 eller kæmpe for korrekt kommatering.

my place must be international
local, global, swallow it all
art and food and volleyball
home-grown is expensive
far-grown is extensive

— Music in the restaurant

Fotocopyright Søren Meisner

Selvom det selvfølgelig er voldsomt ironisk, at den verdenskendte overklasserestaurant NOMA deler navn med en koldbrandsagtige infektionssygdom, så er denne performance altså ikke et angreb på michelindarlingen med de lange ventelister og det danske postnummer. I stedet bruges navnesammenfaldet til én tematisk indpakning af stykkets vigtige budskaber og tankevækkende pointer. Således får vi de klamme sygdomsbilleder, horrible fakta og den triste virkelighed serveret tilpas prætentiøst og lækkert til at kontrasten fungerer som katalysator for en frugtbar undren over verdens tilstand. Vi der er så heldige at opvokse i velstand og fred ved selvfølgelig godt at planetens goder er fordelt skævt til vores fordel, noget denne forestilling ikke kan ændrer på direkte i stedet påtvinger den os refleksion af de selvfølgeligheder vi alle bærer rundt med. Hvilket jeg oplever er indlejret i alle lagene af denne performance uanset om det drejer sig om lotteriet hvor hovedpræmierne er gavekort til restauranten NOMA (vinderchancerne er her en anelse ringere end overlevelseschancen for de børn der får sygdommen NOMA), valgmulighederne mellem de forskellige vandtyper (jeg anbefaler den lidt lunkne københavnske postevand) eller teksten i de forskellige sange. De seks dæksler gives for underholdningen, de skarpe kanter, gennemtænkte kontraster og den oplagte idé bag rammen for stykket. Jeg fandt det underholdende, tankevækkende og udfordrende. 

Af Thor Kristjan Kidmose.


Kunstnerisk koncept ANDREAS LIEBMANN, DEREK LESHER, DORTE HOLBEK. Tekst og instruktion ANDREAS LIEBMANN. Kostumer og rekvisitter DORTE HOLBEK. Installation DEREK LESHER. Sang og komposition MIJA MILOVIC. Performance ERIKA SVENSSON, DEREK LESHER, MIJA MILOVIC, LINNEA JENSEN. Lysdesign og teknisk ansvarlig MORTEN KOLBAK. Video- og lyddesign RASMUS KREINER. Foto LARS DANIEL TERKELSEN. Støttet af BIKUBENFONDEN, STATENS KUNSTFOND. Du kan læse mere her

Fotocopyright Søren Meisner

Comment