Foto copyright Robin Skjoldborg

Måske du er i familie med ham, kender hende fra arbejdet, støder på dem i S-togene eller blot selv er misbrugeren med hang til de høje procenter. Blah Blah Blah’s to skuespillere er det nogle kalder tørlagte alkoholikere, og den fragmenterede historie de udpensler på scenegulvet er i bedste Teater Rio Rose stil derfor meget personlig. Der er dog hverken tale om rene private bekendelser eller lange selvbiografiske erindringer, i stedet for får vi et gennembearbejdet tema med en personlig tone og ramme. Det er dog svært at se bort fra det faktum at skuespillerne selv slæber rundt på fortidig misbrug der matcher historierne fremført på scenen. 

Fotocopyright Robin Skjoldborg

Da jeg i en fjern fortid udfyldte hverdagene med arbejdet som tjenerelev, var misbrugeren en hyppig gæst i mit liv, idet jeg både stødte på ham blandt kollegaerne, cheferne og kunderne. Jeg genkender derfor let alkoholikerens forskellige og hyppige skift mellem verdensmanden, offeret, det harmefulde menneske, festens centrum og så det sølle pjok der blot venter på døden. Men modsat de to skuespillere på scenen har jeg ikke haft noget personlig forhold til hverken misbrugeren eller misbruget og får det desværre ej heller under stykket.

Fotocopyright Robin Skjoldborg

Vores hovedperson er den ærlige løgner hvis spind af selvbedrag utvivlsomt snyder nogle og sårer endnu flere. Vi følger med mens bedraget krakelerer og den grimme virkelighed titter frem mellem alkoholtågerne. Jeg forbliver ligegyldig over for manden, nedturene og selvbedraget gennem hele stykket og griner endda skyldfrit med på løjerne. Det timelange stykke har dog tre fragmenter der kunne have nået ind i hjertekulen ved mindre kyniske publikummer end jeg selv. Det ene er alkoholikerens sang om døden og meningen med livet, det andet det forpinte menneskes stoledestruktionen til høj musik, det sidste findes på min plads i form af et brev fra et voksent barn til en alkoholiker far, et brev der tydeligvis rummer en masse smerte, afsavn, forvirring og tvivl. Sammen med de underholdende løgne der udpensles i starten giver det til sammen tre dæksler.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Instruktør: Tove Bornhøft. Manuskript og scenografi: Tove Bornhøft, Folmer Kristensen, Poul Jepsen. Skuespiller: Folmer Kristensen. Lys og teknik: Poul Jepsen. Læs mere her

Comment