Copyright Forbrugermania

Selvom Aarhus på papiret er min fødeby er det alligevel sjældent at jeg befinder mig i den jyske hovedstad med de stolte traditioner og den flotte midtby, hvilket både skyldes de danske togpriser og de geografiske tilfældigheder der har formet mit eget liv. Jeg derfor ikke noget emotionelt forhold til AGF, nogen klar erindring om hvorfor kanalen oprindelig blev tildækket/afdækket eller specifik viden om hvad der sker under festugen. Til gengæld har jeg ofte krydset spor med dramatik (senest. Konstellationer, Men Lever Man, Teaterkoncerten Gasolin) med århusianske rødder og sagde derfor straks ”ja tak” da muligheden for at besøge Aarhus Teater bød sig til i den forgangne weekend. 

Fotocopyright Forbrugermania

Ud over indtagelsen af skuespilleruddannelsens præsentationsforestilling Andel og det moderne eventyr Karlas Kabale fik jeg hilst på rektor Victor Marcussen, tog en snak med pizzakongen Mickey Lee og overværede en omgang beat poesi ved Claus Høxbroe i Kristian F. Møllers boghandel.

Fotocopyright Anna Marín Schram

Andel af Caroline Cecilie Malling
Vi er sikkert mange der genkender fragmenter fra det hverdagshelvede som instruktøren Kasper Sejersen får fremmanet på Aarhus Teaters studioscene. Hvor livets gang i en lille dansk andelsforening afdækkes så du hurtig forstår intet er værre end tvangssocialisering med ens naboer. På scenen afvikles de mange magtkampe af otte spirende skuespillere, der med stor dygtighed, timing og indlevelse undgår at falde i socialrealismens mergelgrav eller forvilde sig ud i de danske folkekomediers blindegyder.
For den hverdagskomedie vi publikummer får serveret udspiller sig i et mikrokosmos der godt nok ligner et stykke virkelighed, men på ingen måde er det. Hvilket betyder stykket kan rumme de vanvittige konflikter i andelsforeningen uden genkendelsesskæret forsvinder. Dette er efter min mening et vellykket kunstgreb der gør at normalitetens fodfæste aldrig helt mistes.
Scenografien udgøres af en serie hvide trærektangler sirligt placeret på scenen således de både skaber én labyrint og tematisk symbolisere det moderne fællesskab (hvor vi er alle ens og alligevel altid afgrænset fra hinanden). Scenen har måske nok et nøgent udtryk, men de mange kasser fungerer samtidig som de fleksible byggesten stykket så stilsikkert står på. De kan således ubesværet springe fra opgang over kælder til gårdmiljø uden store armbevægelser eller spildtid. Dybden i sceneudtrykket skabes således udelukkende via skuespil, lyd og belysning, hvilket langt hen ad vejen fungerer rigtig fint. Desværre rummer et så stramt udtryk også nogle problemer – f.eks. vil enhver fremmede genstand på scenen tiltrække sig (unødvendig) stor opmærksomhed og derved gøre det svært at skjule eventuelle overraskelser.  De fire dæksler gives derfor for dialogen, humoren og afviklingen af de forskellige konfliktspor. Sløjfen der bindes er efter min mening for pæn, slutning lidt for forudsigelig og jeg havde gerne undværet reklameøllerne på scenen. Jeg anbefaler dog især bitre boligejere til at kikke forbi stykket for at løsne op for selvbilledet og nabokonflikterne, men dit navn behøver heldigvis ikke at pryde et skøde for at kunne nyde denne komedie. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

MEDVIRKENDE: ULRIK WAARLI GRIMSTAD. SHELLY LEVY. ANDERS AAMODT. ANDERS MANLEY. JULIE BUCH-HANSEN. JENS ALEXANDER KEPNY KRISTENSEN. DAVID ELNEBO POLMER.TEKST: CAROLINE CECILIE MALLING . ISCENESÆTTELSE: KASPER SEJERSEN .SCENOGRAFI: KARIN GILLE.

Fotocopyright Per Morten Abrahamsen.

Karlas Kabale iscenesat af Thomas Bendixen
Hvis du ikke har set  filmen og ej heller har læst bøgerne af Reneé Toft Simonsen vil der være nogle scener der stikker ud på dén uheldig måde. Som seriens fans utvivlsomt vil afkode og selv uproblematisk fortolke, mens vi der blot møder historien for første gang ikke helt forstår. For hvem er Cecilie (Merete Voldstedlund) og hvorfor skal Karla bruge tid med hende, hvilken betydning har kabalernes verden for Karla og hvorfra kender hendes far (Thomas Bang) den hjemløse og tidligere straffede Buster (Bue Wandahl) osv.
Men på trods af de mange løse ender, enkelte dramatiske blindgyder og få uelegante løsninger så er Karlas Kabale efter min mening én teatersucces. Da man med enkelte virkemidler og overbevisende skuespil vitterlig formår at formidle Karlas hjælpeløshed og de voksnes uretfærdighed så du uanset alder og køn, både føler slægtskab og sympati med pigen Karla. Der med indlevelse, følsomhed og stor dygtighed spilles af Fanny Louise Bernth. Der til daglig måske nok er en 26 årige 3. års elever på skuespillerskolen men på scenen uden problemer accepteres som den lille pige hvis smalle skuldre skal bære så meget.
Historien om Karla rammer rent ved en masse piger uanset alder og ethvert skilsmisse barn vil kunne genkende sig selv i rollen, men stykkets største styrke er altså dets evne til at nå dit hjerte uanset din alder og køn. De fire dæksler gives for ”barnetrioen” (Fanny Louise Bernth, Michael Lundby Slebsager og Mikkel Becker Hilgart) , Karlas monologer og sange (af Thomas Helmig), moderens (Camilla Gjelstrup) gennemførte uretfærdigheder og den gennemtænkte brug af rullebånd på scenen.  

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

ISCENESÆTTELSE OG DRAMATISERING: THOMAS BENDIXEN.  SCENOGRAFI OG KOSTUMER: STEFFEN AARFING OG MARIE I DALI. LYSDESIGN: CLEMENT IRBIL. MEDVIRKENDE: FANNY LOUISE BERNTH, BUE WANDAHL, CAMILLA GJELSTRUP, MERETE VOLDSTEDLUND, THOMAS BANG, JENS ZACHO BÖYE, KIM VEISGAARD, JESPER DUPONT, MICHAEL LUNDBYE SLEBSAGER, ANDERS BAGGESEN , DANIEL LIVBJERG BEVENSEE, MIKKEL BECKER HILGART, MOHAMED ALI OSMAN.

Comment