Foto: Robin Skjoldborg.

Just som vi ikke alle griner af de samme vittigheder eller stemmer på de samme politiske partier afviger vores meninger også når det kommer til kunstformen teater – herunder i særdeleshed når det kommer til genren musicals. Hvis klassiske versioner ofte er banale kærlighedshistorier indpakket i pompøse scenografier, sunget af uhyggelige veltrænede mænd og kvinder i flamboyante rober. De største musical succeser går ofte for fulde sale i årtier verden over og har en yderst dedikeret fanskare. Jeg selv har et ambivalent forhold til genren og håber altid på positive overraskelser når teatersædet indtages på premiereaftenen. Som musicalskeptiker udviser jeg dog omtanke ved udeblive fra Det Ny Teaters store opsætninger alt imens jeg gerne besøger deres kælderscene for en omgang unplugged greatest hits fra musicalverden. Jeg tager også gerne forbi alverdens musikteater, nyder indiske musicalfilm og grinede lystigt af The Season på dette års Kampnagel Teaterfestival. Favoritten er dog filmudgaven af Hedwig & The Angry Inch

Foto: Robin Skjoldborg.

De Tre Musketerer på Østre Gasværk Teater

Der er massevis af små detaljer i denne svulstige, platte og helt igennem bovlamme musical som jeg både fandt underholdende og gennemtænkte. Men, hvis du som jeg tilhører generationen der havde sin spirende ungdom i 80erne vil det hele føles som et kikset gensyn med alt det vi håbede aldrig kom igen.  Der findes selvfølgelig mange mennesker der både savner og elsker tomheden som 80ernes pompøse vulgaritet efterlod hele den vestlige verden sølet til i. For 80erne var årtiet hvor du kunne dyrke overfladen uden skam, perioden hvor budskabet ikke behøvede andet end attitude og indpakningen bestemte værdien af indholdet. Dengang rigtige mænd var iført nitteveste og havde langt og velplejet hår, eller tilhørte gruppen der dyrkede de konforme forretningshabitter, der var selvfølgelig også en masse som svøbte sig i al det meningsløse med livet i punkunderverdenens trygge rammer.

Foto: Robin Skjoldborg

Rockmusicalen De Tre Musketerer søger at forene historien fra filmudgaven af Alexandre Dumas kendte bogværk om de franske kårdesvingende ungersvende, med en buket af vestlige 80er rockhits og tidstypisk humor. Slutresultatet er en broget, uambitiøs omgang fjolleri med flere gode sange og vellykkede platheder. Det er bare for langt, for uskarpt og for rodet til at blive den helt store oplevelse. 

Foto: Robin Skjoldborg.

Jeg er dog rigtig glad for Jens Gotthelf som den onde kardinal Richelieu hvis fremførelsen af Peter Garbiels storhit Sledgehammer var imponerende. Trine Pallesen som den vampede Mylady var også en fornøjelse af de store og hun måtte gerne have taget Like A Virgin under endnu mere kærlig behandling. Jeg kan også rigtig godt lide Jens Andersen (Athos) engelske vokal, Peter Oliver Hansen (Porthos) fysiske komik og situationsfornemmelse, både Ole Thestrups og Anne Vester Høyers visuelle udtryk var genialt, og de kvindelige gardister var et friskt pus. Derudover var sceneudtrykket råt, placering og kvaliteten af bandet højt. Alt sammen årsagen til vi havner på hele tre kloakdæksler. For jeg var virkelig ikke synderlig glad for historieafviklingen, forstod ikke komikken med Troels Mallings karakterer, ideen med Kristian Holm Joensen rolle forbigik mig også, jeg fandt kærlighedsforviklingerne mellem hovedpersonerne for tamme og ofte helt ligegyldige. Lise Koedfoed var charmerende, troskyldig og køn som Caroline, men blev konstant fanget af historiens blindgyder, alt imens Rasmus Fruergaard ikke just brændte igennem som førsteelskeren D’Artagnan.

Et Synkspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

Foto: Robin Skjoldborg.

Medvirkende: Ole Thestrup, Trine Pallesen, Peter Oliver Hansen, Jens Andersen, Tom Jensen, Troels Malling, Ole Boisen, Rasmus Fruergaard, Jon Lange, Kristian Holm Joensen, Lise Koefoed, Anne Vester Høyer, Jens Gotthelf, Rikke Buch Bendtsen, Simon Bennebjerg, Sophie-Marie Jeppesen & Sofie Akerø Band: Kapelmester Bent Lundgaard, Anders Bo Jespersen, Morten Nordal, Jimmy Krogsgaard, Michael Salling & Kristian Karottki Manuskript: Alexander Mørk-Eidem Romanforlæg: Alexandre Dumas Instruktion: Frede Gulbrandsen Scenografi: Eilev Skinnarmo Koreografi: Peter Friis Oprindelig oversættelse: Ann Mariager Bearbejdning til Østre Gasværk Teater: Jens Andersen & Frede Gulbrandsen.

Musik: Kiss, Twisted Sister, Starship, Slave Raider, Bill Medley & Jennifer Warnes, Peter Gabriel, Technotronic, Mr. Big, Judas Priest, Madonna, Cindy Lauper, Eurythmics, Europe, Steppenwolf, Kool & the Gang, Whitney Houston, Joan Jett & the Blackhearts, Europe & Alice Cooper.

Læs mere her

Comment