Det er ikke altid retfærdigt eller logisk når vurderinger regner ned over et teaterstykke, til gengæld er det sandt, at succes vitterlig ikke kan planlægges. Denne omgang af ” Fra Teatersædet” rummer anmeldelser af teaterstykker som alle havde fragmenter af ren magi, perfekte rammer og gennemtænkte ideer. Men alligevel druknede de i ligegyldigheder og for mange gode intentioner. Hvorfor jeg sært nok havner med en serie vidt forskellige oplevelser der alle får fire kloakdæksler kastet efter sig. Der er dog ikke et stykke jeg ville have undværet, mens der omvendt er en masse jeg gerne havde set klippet fra hver af de kunstneriske udfoldelser på scenegulvet. Jeg var omkring improvisations dans, religiøst dukketeater, byvandring med improvisations ordrim som højdepunktet, sydkoreansk overskudskoncert tilsat færøske sange.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Foto copyright Forbrugermania.

image

Mellemrum Weekend 3 af Kitt Johnson X-act

Den sidste runde af byvandringsteateret Mellemrum blev afviklet i timerne op til midnat en søndag aften og som så ofte før var vejret godt, lokationerne perfekte og guiderne velforberedte. Hvorfor  det som var altid en fornøjelse at vandre rundt på Kittts skattejagt for voksne gennem endnu et udsnit af Sydhavn. Hvor haveforeninger talrige, havnefronten domineret af kapitalstærke brands mens arbejderboligerne fylder resten. Denne runde havde desværre endnu mere abstrakt teater end jeg orkede at afkode og de fysiske godbidder var denne gang blot en lidt for skarp snaps. Men så var det et held at Per Vers var aftenens afsluttende glansnummer for pludselig var Zlatkos knudrede hyldest til livet glemt og irritationen over The Mob show fordampet. For da først ordrimene væltede rundt mellem de udtjente støddæmpere, nedslidte alufælge og let bulede kølerhjelme var lykken gjort og humøret igen højt. De fire kloakdæksler gives der udover for gåturen, det fantastiske og helt ufattelig smagsløse selskabslokale som vi fandt der i det skumle industrikvarter, de søde små detaljer deriblandt den geniale idé med Distortion bussen. Jeg håber at vi ses igen om to år, men skulle det ikke ske, så værdsættter jeg for altid de magiske øjeblikke som hver eneste runde med Mellemrum  vitterlig giver mig. 
- Du kan læse mere herfoto copyright tilfalder Per Morten Abrahamsen.

image

PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON 2014 - En rejse i efterlivet  af Mute Comp.

Det var ikke fordi kapellet er sjældent brugt eller kirkegården er lukket af for offentligheden som sådan, men det var alligevel første med Mute Comp sommeropsætning jeg fandt vej til begge dele. Forventninger var selvfølgelig knusende store allerede inden den majestætiske have kunne skimtes i horisonten og ti minutter inde i dansesekvensen tog jeg mig selv i at tænke hvor fantastisk nyskabende, underholdende og helt igennem forrygende det hele var. Men så….blev vi ved! I 90 minutter eller så. I et vanvids orgie af energiudfoldelse og kampsport omsat til dansetrin. Den ledsagende musik bølgede frem og tilbage altimens danserne skiftevis kastede sig ud i vilde sekvenser, solodans, fysiske kampe og udfordrende bevægelser. Desværre druknede hele udtrykket i denne monotoni du ellers kun støder på i moderne actionfilm hvor slutsekvenserne altid er 35-45 minutter sanseløs vold mellem de gode helte og de onde skurke. Men det ramte mig slet ikke og havde der været regulære ryglæn havde jeg utvivlsomt fundet søvnens trygge favn der midt i vanviddet. Hvor absurd det end må lyde og i hvert fald have set ud. De fire kloakdæksler gives for åbningssalmen med de dertilhørende halefinneklappende robotfisk, de sydkoreanske musikere og deres for mig nyskabende lydbillede, samt den helt forrygende introsekvens på dansegulvet.

- Du kan læse mere herfoto copyright Jacob Stage.

image

TESTAMENTET af Rolf Heim på Bådteateret.

Der findes ganske givet et hav af dukkemagere i Verden men for mig er der ingen så dygtig til at bruge dukkerne  som Rolf Heim. Med tilsyneladende få virkemidler skabes liv ud af enhver folde og enkelte masker er mere livagtige end din sidemand i teateret. Udtrykket er ofte lidt dystert og det er sjældent de positive sider af menneskeheden der afdækkes på scenegulvet når Heim er ophavsmanden. Hvilket også var tilfældet med denne omgang bibelfortolkning i form af stykket Testamentet, med genesis som ramme fik vi et kik ind i vores sjæl. Der var mange virkelige gode dukker, men lige så uskyldig som dyrene blev afbilledet lige så grumme var menneskene i dukkeform. Hvis du aldrig har nærstuderet biblen eller fulgt synderlig godt med i noget som helst vil du måske misse at det er arvesynd og ikke livets begyndelse der afsøges på scenegulvet. De fire kloakdæksler gives for lyssætning, dukker, introsekvensen, Laura Müller og så dukkefremvisningen af køllevåbnets opdagelse. 
- Du kan læse mere om stykket her, foto copyright Miklos Szabo.

Comment