image

Denne runde af teaterbesøg bød på performancekunst i Dansehallerne, magiske øjeblikke til Rosas julebal, unplugged musical i verdensklasse på Det Ny teaters kælderscene og intellektuelle finurligheder med Skribøserne. Med andre ord, lidt af det hele uden det blev for meget. Hvis du er groet fast i dine traditioner eller finder udbuddet er lidt smalt på Det Kongelige Teater så udfordre dig selv. Sving omkring de smalle steder i København, fang turnestykkerne i oplandet, kik ned på kælderscenerne eller smag på undergrundsteateret. Det er muligt mangt og meget ikke vil falde i din smag, eller sæderne er elendige og luften trykket, men når du så finder perlerne i det danske kulturlandskab føles det vidunderligt. Men faktisk behøver de positive overraskelser ikke altid at blive opstøvet i dramatikkens baggårde eller på de hengemte scener, det er fuldt ud muligt at finde på de vanlige græsgange. Det var i hvert fald hvad der skete for mig da Rosas Julebal blev besøgt.

- Fotocopyright forbrugermania, motiv: Dansehallerne.

imageclip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image003[3]clip_image005

Rosas Julebal af Rosa Gjerluff Nyholm på Nørrebro Teater.

Det tog kun en time, var ikke synderlig komplekst, men hvor var det gennemført vidunderligt at besøge. Her blev fremvist en hjertevarme, overskud og indlevelse som jeg aldrig har set det før. Hver eneste barn følte vitterlig der blev talt direkte til det, hver eneste sovedyr blev stolt fremvist og forventet værdsat. Hver eneste barn accepterede reglerne, universet og handlingen. Spørgsmål blev besvaret, anmodninger fulgt og sangene nydt. Målgruppen er ganske givet de mellem tre og syv år men stykket er skruet sammen så voksne ikke keder sig. Rosa gik rent ind hos mig, de fem kloakdæksler gives for sangene, stemningen og måde hun fangede rummet på. Det sidste dæksel mangler da ”Lusealarm” sekvensen endnu manglede lidt indarbejdelse og tematisk bearbejdelse.

- Du kan se mere her, fotocopyright Miklos Szabo.

imageclip_image002[4]clip_image003[10]clip_image005[4]clip_image005[5]clip_image005[6]clip_image005[7]

Grind / Thousand Threads 8af Jefta van Dinther m.fl. i Dansehallerne

Dette var efter min mening en lille intellektuelle stiløvelse udi hvorledes du som kunster afgrænser, afsøger og formidler et begreb uden at gå på kompromis med hverken dit udtryk eller ide. Hvis du aldrig har oplevet sådan en abstrakt størrelse før eller blot falder i svime over kunst der tør at være utilgængeligt så vil dette utvivlsomt gå rent ind. Jeg selv har blot set, overværet og oplevet al for megen der både minder om dette og overgår oplevelsen. Selvom forestillingen byder på sekvenser der ligner en kamp mellem det gode og det onde, hvor mørket måske nok vinder for til sidst at dø i en nattesværmer lignende død (dvs. knust mod lyset), så tilbydes du ikke en samlet historie. I stedet er det begrebet ”grind” der ganske frit fortolkes og formidles med varierende held alt imens der leges med vores virkelighedsopfattelse og definition af samme De to kloakdæksler gives for de mange visuelle ideer Jefta vitterlig får afviklet med succes hvor strobelys fungerer som iscenesætteren.

- Du kan se mere om forestillingen her, Foto: Viktor Gårdsäter.

imageclip_image002[6]clip_image003[12]clip_image003[13]clip_image003[14]clip_image003[15]clip_image005[12]

Songs For A new World ved Mads M. Nielsen på Det Ny Teater

Da man først opgav de voldsomme scenografier, overforbruget af makeup og kulørte kostumer. Skruede ned for lyssætningen og fokuserede på sangene så fungerede musicals på Det Ny Teater igen for mig. De kalder det selv unplugged og det var for mig virkelig en rå succesoplevelse på kælderenscenen Sceneriet. Hvor elleve sange blev afviklet i en snorlige rækkefølge af fire forskellige sangere kun akkompagneret af et flygel. Scenens stringente udtryk blev understreget af sangernes neddæmpede sorte påklædning, men uanset hvad man iføre Camille Rommedahl vil hun oplyse et lokale. Selvom det selvfølgelig altid er betagende at se hende indtage en scene så var det hendes beherskelse af stemmebåndet der slog benene væk under mig. Det var som om jeg for første gang så og oplevede hende som den musical stjerne hun utvivlsomt altid har været, men jeg bare ikke har nydt indtil nu. Linda Fabricius Hultemark stod stærkest i stykkets åbning og slutning. Mens jeg gerne havde givet Tomas Ambt Kofod endnu flere sørgmodige og indsigtsfulde sange. Pianisten og sangeren Christian Berg strålede i rollen som den unge mand hvis livsvej blev valgt af bekvemmelighed. De fem kloakdæksler fordeles med en til hver på scenen og så instruktøren Mads M. Nielsen. Som jeg nyder som skuespiller og synes er begyndt at finde sit udtryk som instruktør.

- Du kan se mere om stykket her, foto copyright tilfalder Det Ny Teater.

imageclip_image002[8]clip_image003[20]clip_image003[21]clip_image003[22]clip_image005[14]clip_image005[15]

Gæstespillet Skribøserne af Asger Bonfils på Teatret ved Sorte Hest

” Kære Ester.

Jeg tør næsten ikke fæste mine jævne tanker til papiret af skræk for ikke at kunne leve op til min egen succes.

Litterært anskuet var det måske bedre, om jeg lagde mig til at krepere nu.

Kærlig hilsen Tove

P.S. Jeg er blevet huslig og laver mad til den store guldmedalje.”

Det er årtiers meningsudveksling, intellektuellebrydekampe, private krige og dagligedags problemer der udfoldes i brevbytningen mellem Tove Ditlevsen (Ditte Gråbøl) og Ester Nagel (Merete Hegner). De forskellige fragmenter der udspilles på scenen give både et herligt indblik i livet som skribøse, som kvinde, som intellektuel og husmor. De to kvinder er hverken synderlig ens eller enige om noget, men deres venskab virker varmt og ægte. De to skuespillere klæder virkelig hinanden og just som i Den Luft Andre Indånder er det Merete Hegners lidt eftertænksomme naivitetder  skaber perfekte rammer for Gråbøls sylespidse leveringer. Du behøver hverken at have styr på forfatterskaberne eller samtidens store kulturprofiler for at nyde stykket, men hvis du omvendt er hjemmevant i perioden og dens skandaler vil det hele fremstå endnu stærkere. De fire kloakdæksler gives for fremvisningen af kærligheden mellem de to kvinder, de fremgravet morsomheder om alt mellem himmel og jord samt Gråbøls evne til at gøre Ditlevsen troværdig uanset om hun er rablende skør, ulykkelig eller på toppen af hendes karriere.

- Du kan se mere om stykket her, fotocopyright Robin Skjoldborg.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment