image

Denne runde i de københavnske teatre bød som altid på en masse fine øjeblikke som alle vi der overværede forestillinger nu deler. Det var også mit første besøg i Mette Ingvartsen kunsteriske verden og ligeledes første gang jeg oplevede en videoopera. Desværre bød mine mange teaterbesøg også på den indtil nu værste siddeoplevelse, hvilket skete på Husets Teater hvor bænkeløsningen måske i teorien fungerede, men i virkeligheden ikke kan anbefales til andre end spinkle små mennesker man ikke rigtig holder af. Til gengæld var deres teaterstykke Varmestuen både hjertevarmt, underholdende og ganske medrivende. Foto fra Farum Kulturhus af Forbrugermania.

imageclip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image003[3]clip_image005

Varmestuen af Anna Bro. Gæstespil på Husets Teater.

Tabernes fællesskab har både noget inderlig hjertevarmt over sig og et noget ganske depressivt skær på en og samme tid. Flokken i stykket er alle bundet til hinanden grundet deres hang til alkohol, manglende fremtid og behov for menneskelig kontakt. De er havneresterne fra fortidens store fiskeindustri, men selvom både skibene, fiskene og kammeraterne for længst er borte hænger disse skæbner fortsat fast i minderne. Pilsnerne hives indenbords i et tempo der får deres indtagelse af tobak og snaps til at virke moderat. Samtalerne går i ring og pointerne har ikke længere betydning. Historien afvikles over julemåneden men på trods af både julepynt, juleand og julegaver er der ikke megen højstemt højtid over forestillingen. De fem kloakdæksler gives især for Lars Topp Thomsen der i rollen som Frank tumler rundt mellem alle livets store beslutninger, replikkerne leveres perfekt og så hæse jeg helt frygter for skuespilleres stemmebånd. Kristian Holm Joensen mestrer til perfektion gangarten alle fulde mænd besidder og er i rollen som den ynkelige mandsling Sven så hjerteskærende at du helt glemmer det er fiktion. Hans Henrik Clemmesen svinger i rollen som Skipper perfekt med Margrethe Koytu som kromutteren Connie. De evige unge skuespillere Lykke Sand Michelsen og Andreas Berg Nielsen er det eneste par hvis tilstedeværelse og tilknytning til Varmestuen jeg ikke helt oplever dramatikeren Ann Bro formår at sandsynliggøre. Hvis du er træt af kravlenisser og pebernødder men gerne vil i julestemning så sving forbi Husets Teater til en sving om med Varmestuens beboere. Du vil aldrig glemme dem og altid være taknemlig for deres gæstfrihed.

- Stykket blev overværet d. 23/11. Du kan læse mere om stykket her. Fotograf: Henrik Ohsten Rasmussen.

imageclip_image002[4]clip_image004clip_image004[1]clip_image006clip_image006[1]clip_image006[2]

Syng For Fremtiden Ingeborg! Ved komponist Mauro Patricelli. På Københavns Musikteater.

Havde man i stedet vendt forestillingen om ville meget havde været anderledes, men i stedet valgte man at fokusere på det eksperimenterende lydbillede af Patricelli og bruge Ingebrog som ramme samt udgangspunkt. For mig fængede oplevelsen derfor først til allersidst da monologen ved Xenia Lach-Nielsen blev afviklet. Heldigvis var der også flere sange i småbidder ved Xenia der fungerede hvorfor vi havner på tre kloakdæksler. Hvis du omvendt er hjemmevant i historien om Ingeborg eller sympatisere med etnografernes kamp for at sikre mindet om fortiden for eftertidens skyld vil oplevelsen selvfølgelig være en anden. Glæden vil dog utvivlsom være størst hos de der både nyder nyskabelserne i lydbilledet og værdsætter folkesangeren fra Himmerland.

- Forestillingen blev overværet den 21. november. Du kan læse mere her. Foto copyright Søren Meisner.

imageclip_image002[6]clip_image003[10]clip_image003[11]clip_image003[12]clip_image003[13]clip_image005[4]

The Artificial Nature Project af Mette Ingvartsen i Dansehallerne

Beskrivelserne i pressematerialet formår på ingen måde at afdække oplevelsen og det samme gør sig desværre gældende med denne anmeldelse. Personligt oplevede jegforestillingen som et organisk kunstværk hvor form måske nok blev genkendt men metoden altid var ny. Den stilfærdige bølgende mur af ”ildfluer” indfangede i starten både din opmærksomhed og pirrede din nysgerrighed. Men da først showet eksploderede i et hav af glinsende papirstykker der via kraftige løvblæserer og gennemtænkte positioneringer af samme satte sceneudtrykket under konstant forandring havde jeg overgivet mig for længst. Den skulpturelle oplevelse var eminent og selvom der var utallige konstruktioner jeg ikke kunne gennemskue formåede jeg vitterlig at give slip på forundringen og blot nyde de visuelle forandringer. Det der lignede vindens kælende leg med løvfaldet, kviksølvgejser og et landskab skabt af en uforudsigelig storm både vakte min genkendelse og respekt. Da forestillingen kulminerede i et inferno af larm og bevægelse var jeg i tankerne både fri og svævende. Det er derfor Ingvartsens projekt får fem kloakdæksler af mig.

- Forestillingen blev overværet den 20/11 . Du kan læse mere her. Fotocopyright Jan Lietaert.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette

RSS feed

, eller følge med via

facebook

. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via

Twitter

.

Comment