image

Vi kan sikkert alle genkende situationer hvor vores selvopfattelse, reaktionsmønster og følelsesliv afslører at det eneste der adskiller os fra barndommen er en masse år og intet andet. Men i verden hvor vi alle bare er forklædt som voksne er det underlig nok forsat tabubelagt at fremvise ens umodne sider, hvorfor dette teaterstykke hurtigt bliver til en serie komiske og pinlige selvindsigter.

image

Kamilla Brekling har i samarbejde med de deltagende skuespillere skåret helt ind til kernen af voksenlivets paradokser og spøjse paradigmer. Der hvor succes altid måles på det ydre parametre og lykke kun kommer indefra. Der hvor alder kun er et tal lige indtil du fanges af tvivlen. Der hvor livet er et projekt og det naturlige er noget du øver dig på. De mange fragmenter udgør til sammen et kludetæppe af underholdende elementer ved voksenlivet. Den røde tråd er derfor ikke en samlet historie men i stedet et tema, serveret med indlevelse og kærlighed af de seks skuespillere Jens Jørn Spottag, Camilla Bendix, Elsebeth Steentoft, Joen Højerslev, Danica Curcic og Mads Wille.

image

Det er selvfølgelig et simpelt, men yderst effektfuldt, trick at plante ungdommens voldsomme sprogbrug i munden på en ældre dame som Elsebeth, men uanset om hun spiller den ængstlige gamle kvinde, mennekset  der vil anerkendes for andet end sin alder eller som barnet fanget i den voksne krop så sker det med sådan en overbevisning og følsomhed at du får lyst til at kramme  hende. Det er måske ikke kun højden der adskiller Camilla Bendix fra Helen Christensen, til gengæld vil jeg til enhver tid heller følge Bendix i protestmarch end modellen med de høje kindben. Jens Spottag griber med sikker hånd fast om vores egen forfængelighed og usikkerhed i sekvensen om hvor populære hans begravelse ville være på facebook skulle han uventet dø i morgen. Joen får ganske fint opridset forskellen mellem friheden vi alle forbandt med voksenlivet og så det ansvarlige liv vi vælger at leve fordi vi netop er voksne, mens Danica gang på gang udstiller den usikkerhed alle gribes af noget livet virke overvældende. Den eneste skuespiller jeg synes der bliver brugt lidt forkert i stykket er Mads Wille, ikke at han fejler eller som sådan er malplaceret, men man spiller bare ikke på hans største styrke – Det ordskabte drama!

imageclip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image003[3]clip_image005

De fem kloakdæksler gives for underholdningen, de mange grin, de grimme spejlbilleder stykket holder op foran os alle og den så vellykkede afvikling. For selvom det hele sagtens kunne have druknet i rodløshed så bliver fragmenterne serveret med en samhørighed der giver pointerne styrke og overbevisning. Det hele holdes let og uproblematisk, hvilket er en sjældenhed når det kommer til dramatik om vores egen dødelighed og plads i universet. Uanset om du har styr på budgetkontoen, forstår risikospredningen på din ratepension eller har flere ægteskaber bag dig så vil du kunne genkende dig selv i skuespillerne på scenen. For uanset din alder og position på arbejdsmarkedet bliver du aldrig så voksen at dit indre barn ikke har kontrollen. Skulle du ikke tro mig så se Spørg De Voksne.

Af Thor Kristjan Kidmose.

//player.vimeo.com/video/77204600

Stykket blev overværet på Teater Republique d. 26/10. Scenografien er udviklet af Martin Tulinius. Karina Lund har stået for koreografien. Lisbeth Burian har designet kostumerne. Antonio Rodrigues Andersen for lysdesign og Janus Jensen for lyddesignet. Foto: Per Morten Abrahamsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter.

Comment