image

Det ikke fordi teaterprogrammet er uforståeligt eller jeg er uenig med betragtningerne, men min oplevelse var blot en anden end den deri beskrevet. For jeg iagttog et menneske hvis indre og ydre verden kæmpede en desperat kamp for at finde nok kontaktflader hvorpå samhørigheden succesfuldt kunne formidles til andre. Hvorved det springende punkt bliver til en nidkære kortlægning af virkeligheden, som så samtidig medfører individets klarsyn forvilder sig ud i vanvid. Dette dramastykke udstiller altså efter min mening hvorledes vores virkelighed skabes med og af ord og hvor let vi kan miste os selv hvis sammenhængen mellem de to forrykkes. De metaforiske betydninger for stykkets titel underbygger ligeledes alle mulige sigende fortolkninger af handlingen, men uanset om du ser hovedpersonens som sammenkoblingen mellem to kommunikationslinjer eller blot opfatter hendes ordvandfald som det der afgrænser den virkelighed vi præsenteres for i stykket, så er du i godt selskab med Karen-Lise Mynster skuespil og Inger Christensen digte.

Skuespilleren der klæder ethvert stykke

Hun mestrer alle facetter af gerningen skuespil og synger så du tror hun aldrig har lavet andet. Det er svært ikke at blive betaget af rollerne hun spiller og derved helt glemme mennesket bag præstationerne. Jeg har aldrig vekslet ord med hende og vi har ej heller delt dem på skrift, så jeg har ingen ide om hvorledes hun måtte være som privatperson. Jeg kan derfor kun gisne om prisen hun betaler for at være så medrivende, overbevisende og virkelig i hver eneste rolle. For her er en kvinde der giver dig indtrykket at hun aldrig har været en anden end lige netop den karakter der står foran dig nu, hvilket er sandt uanset hvilket stykke du skulle se hende i.

clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image003[3]clip_image005

Mine fem kloakdæksler gives til dels for de vellykkede projektioner, den simple men geiale scenografi og for digteren Inger Christensens mange veltænkte ord, men det hele får kun liv takket være Karen-Lise, som da også er den direkte årsag til mine mange lovprisninger af stykket. For selv om den otte dage lange skabelsesberetning er fyldt med humor, vanvid og finurlige iagttagelser, så er det mennesket som siger ordene der tryllebinder dig. Har du ikke mod på selverkendelse eller hader du blot den sproglige vending så skal du ikke kikke forbi intim scenen her, mens alle vi andre, der blot savner dramatik med noget til både hjerte og hoved ikke behøver at lede ængere.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Stykket blev oplevet på

Teatret ved Sorte Hest

torsdag den 26/9. Du kan opleve selvsamme her til den 2. november. På scenen er Karen-Lise Mynster, mens ordene fandt deres udgangspunkt ved digteren Inger Christensen. Den vellykkede scenografi er skabt af Camilla Bjørnvad, mens Henritte Groth er komponisten der understøtter Karen med musik. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette

RSS feed

, eller følge med via

facebook

. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via

Twitter

. De med nokia telefoner har deres app

her

. FOTO: MAIKEN NORUP.

Comment