image

Styrkeforholdet tipper først til lærer Fru Thomsens (Anette Støvelbæk) side da hun, af vanvare, får revet et skarpladt håndvåben til sig midt under dagens første lektion. Pludselig, besidder hun magten og efter en masse dødstrusler accepterer de utilpassede unge også hierarkiet i klassen. Men de er ikke ene om at tænke Fru Thomsen er en sindssyg kælling, da hun tvinger dem til at genopfører et gammel tysk teaterstykke, om en flok naive revolutionære og deres tragiske skæbne, i et forsøg på at lærer eleverne glæde ved drama og demokrati.

image

Friedrich von Schillers første skuespil Die Räuber (Røverne) bruges herved både som en overordnet referenceramme og fungerer samtidig i fragmenter som katalysator for den individuelle erkendelse i stykket Ondt Blod. Der som teater på overfladen ligner endnu en omgang vestlig immigrationsdrama,hvor en flok farvede taberbørn knalder deres stenhårde usikkerhed mod de blødsødende hvide autoriteter. Gerne afviklet således publikum lærer lidt om sig selv og minoriteternes virkelighed på en og samme tid. Men, Kamilla Bach Mortensen vil tydeligvis noget andet, noget mere, med dette teaterstykke som Nurkan Erpulat og Jens Hillje har skrevet manuskript til.

image

Gennem en endeløs række af konflikter mellem eleverne, elev og lærer, vest og øst, kristendom og islam, araber og dansker, ung og voksen samt demokrati og diktatur, føres vi gennem en diskussion af en masse begreber og værdier mange mennesker dagligt påberåber sig som idealer. Tanken har sikkert været at vi som publikummer skulle overveje hvad danskheden er for en størrelse, men jeg forvilder mig i stedet ned af korridoren hvor industrialderens skolesystem fordømmes.

image

Det der i medierne blev udråbt som Perkerdansk flyder her i fri form ud over scenekanten, jeg forstår desværre ikke det hele og føler mig derfor til tider tabt når macho ungdommen i træningstøjet tæsker løs på hinanden med store bevægelser og grimme ord. Ligeledes finder jeg det sært at det er udtrykket luder der konstant skal defineres når man uden eftertanke springer forbi ord som sjakaler. Magtkampen bølger fint frem og tilbage gennem hele stykket og fordommene flyder lige så frit, men havde man tilrettet enkelte tandhjul i maskineriet, ville det hele efter min mening have stået stærkere. De fire kloakdæksler gives for Anette Støvelbæk evne til at sammensmelte den normale med det sindssyge uden noget af det virker påtaget. Besir Zeciri er uhyggelig god i rollen som skrøbelig og Hadi Ka-Koush imponerer alle i rollen som den lokale barske dreng Musa. Det er dog Siir Tilif der slår mine ben væk i rollen som Mariam. Hun formår både at råbe højt af danskerne, indvandrer, sig selv, systemet og klassekammeraterne uden at hun på noget tidspunkt mister grebet om rollen. Så hvis du tumler rundt i uddannelsessystemet eller blot er fastgroet i dine værdier bør du kikke ned på Edisonscenen til en omgang voldeligt immigrationsteater der har andet end fordomme på hjertet.

- Et sysnpunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

//player.vimeo.com/video/64548831

Instruktion: Kamilla Bach Mortensen. Manuskript: Nurkan Erpulat og Jens Hillje. Medvirkende: Anette Støvelbæk. Hadi Ka-koush. Zaki Youssef. Şiir Tilif. Zainab Ahmed. Besir Zeciri. Stefan Pagels Andersen. Sercan Azad Yunus Demir. Scenograf/konsulent Allan Frausing. Oversættelse Karen-Maria Bille. Stuntkonsulent Adam Brix. Foto: Peter Sørensen / Das Büro.Stykket blev overværet ved Betty Nansen Teater d. 21/9. Du kan se selv samme her frem til den 26. oktober. 

Comment