image
Det er allerede længe siden jeg så denne folkekomedie som så tydeligt ramte rent omkring mig, men ikke just ramte mig. Sådan noget sker, især med komik, men der er alligevel enkelte strukturelle ting i Hotel Nelson som ikke fungerede, upåagtet ens humoristiske smag. Inden du vrissende skærer tænder og fordømmer denne anmelder, så kan jeg berolige dig med, at vi havner på hele tre kloakdæksler, du ved, middelmådighedens kendetegn. Der dog forsat kræver en masse ting skal fungerer og sidde lige i skabet før den tildeles som vurdering.
image
Det jeg ikke kunne lide var de forudsigelige elementer, de overspillede hverdagsdramaer som alverdens danske spillefilm allerede flyder over med i det uendelige, det gammelkloge barn der ganske givet fungerer på skrift, men altså ikke på scenegulvet, samt replikskiftene der sjældent kom til at virke som samtaler uanset hvem der talte.
image
Til gengæld er der ingen tvivl om at denne forestilling vil underholde, betage og glæde målgruppen. Hvilket antages at være den købedygtige halvdel af kultursegmentet i København der både holder politikken og ser fredagsunderholdning. Denne anmeldelse vil utvivlsomt afslører mere om mine præferencer end om stykkets kvaliteter, det er dog tilfældet med alle tekststykker en anmelder spytter på gaden (alt andet kaldes reklame). På Hotel Nelson æltes komikken ind i hver eneste drama gæsterne har bragt med sig hjemmefra, når de forskellige problemstillinger støder sammen opstår det absurde og forviklingerne står i kø. Afrika som livets vugge fungerer som metafor gennem hele forestillingen men danner kun en tynd ramme omkring historien. Der ganske banalt blot er en dansk folkekomedie afviklet under eksotiske himmelstrøg. Som altid med manuskripter af Thomas Levin bindes sløjferne pænt og intet overlades til din fantasi. Fremdriften sikres ved at lade små hverdagskonflikter løbe af sporet, men desværre kommer det hele til at fremstå ganske harmløst, tilforladeligt og til tider ligegyldigt.
image

clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006clip_image006[1]clip_image006[2]Denne gang er det især hotel scenografien jeg er vild med. Skabt af MAAM (Marianne Nilsson & Anne Mette Drivsholm). Her tilbydes du både indsigt og oplevelse på vej hen til din plads på publikumsrækkerne, mens stykket får rigelig med plads til at udfolde og afvikle forskellige grene af handlingen uden overblikket mistes. Det andet kloakdæksel gives for Jotham Annans positive udgave af hotelværten Basil fra Halløj på badehotellet. Han har din sympati med det samme og din forståelse gennem hele stykket. Men modsat Basil imploderer eller eksploderer han aldrig uanset hvor idiotisk, krævende og umulige gæsterne måtte være. Han er det rolige centrum i den kaotiske verden omkring ham. Det tredje dæksel gives for Kirsten Peuliches evne til at fremvise kvindelig skrøbelighed så det fremstår ægte i alt det forlorne omkring hende.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Medvirkende: Henrik Prip, Helle Dolleris, Kirsten Peuliche, Ole Boisen, Mette K. Madsen, Helmer Solberg& Jotham Annan (UK). Manuskript: Thomas Levin. Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul. Scenografi: MAAM - Marianne Nilsson& Anne Mette Drivsholm. Lysdesign: Egil Barclay Høgenni Hansen. Lyddesign: Emil Assing Høyer. Fotocopyright Christian Geisnæs. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment