[DSC04648%255B8%255D.jpg]
image
image
image
image
image
image
image
image
image

Selvom jeg sagtens kan huske livet før internettet er der dog meget der har ændret sig i de 22 år den kabelforbundet virtuelle virkelighed har udfyldt min hverdag. Det dog er ikke alle web revolutioner der har haft lige stor betydning for mig eller gjort lige stor indtryk på min verden. Jeg fandt selvfølgelig Napster interessant i 1998, hoppede glad med på IP telefoni bølgen i 2003 og fandt youtube spændende tilbage i  2005. Jeg troede også at Hulu ville gøre den store forskel for Tvseeren i 2008 og kan i dag ikke forestille mig et liv uden mail, webshopping eller netbank. Men den konstante webovervågning, DNS begræsningerne,  ip blokering, betalingsringe og statscensur gør det selvfølgelig lidt trættende at være netbruger anno 2013. Der altså også er året hvor Forbrugermania fylder seks år, jeg fejrer samtidig livet som blogger for tolvte gang og for tredje gang kan jeg begynde et reklamefrit anmelderliv.
[image%255B116%255D.png]
image
image
image
image
image
image
image
Jeg skriver selvfølgelig en masse grimt om Cand.Merc drengenes indtog i dansk kulturliv på twitter, men havde det ikke været for deres begrænset kvantitative opfattelse af virkeligheden og deres konstante spamlignende tilbud i min indbox så ville denne side I dag ikke være reklamefri. For der var faktisk engang hvor jeg tænkte det var forretningsmodellen for os på nettet. Du ved, der hvor besøgstal, visninger, klik, flow charts og omsætning per besøgende med mere udgjorde kernen for indtægterne. Heldigvis baskede finanskrisen så hårdt til webøkonomiernes vismænd at deres klamme greb om internettets indhold blev strammet indtil flere af os brød båndene og nu driver vores indhold ved indirekte indtægter. For mit vedkommende, uhyggelig indirekte, da jeg kun tjener penge offline for at drive det her online.
[image%255B19%255D.png]
image
image
Hvilket selvfølgelig ikke er den bedste forretningsmodel uanset hvor lidt man spiser. Jeg har derfor overvejet alverdens tiltag og tror det bliver etablering af en webshop. Fondstilskud, skattepenge, donationer og deslige har næsten samme bismag som reklameindtægter. Ligeledes ønsker jeg at eje mine ordproduktioner hvorfor Wullmorgentaler forretningsplatformen ikke helt fungerer for mig. Det nærmeste et ideal er altså The Oatmeal. Desværre bedriver jeg ikke just grafiske produkter der er let at sælge, det nærmeste vi kommer er min hang til sære fotografier. Hvorfor dette indlæg er plastret til med hvad jeg kikkede på og tog billeder af i det forgangene årstid. Du kan godt begynde at frygte jeg omsætter disse frembringelser som salgsbare produkter…..
[DSC04653%255B4%255D.jpg]
image
image
image
image
image
image
image
image
image
På den positive hylde har jeg aldrig haft så mange læsere som nu. Hvis vi klipper de udenlandske besøgende fra og kræver de alle skal blive hængende mindst 30 sekunder samt klikker på to indlæg, så har jeg vitterlig 27000 unikke besøgende om måneden. Hvilket jeg ikke tilskriver min svingende udgivelsesprofil, men snarer det faktum siden her har mere end 1000 anmeldelser og ingen reklamer. DU havner altså her via google søgninger, reklameskilte, citater på covers og teaterhjemmesider. Hvilket jeg synes er stort. Jeg samarbejder med alle de Københavnske teatre undtagen Det Ny Teater som sandsynligvis læser mine anmeldelser, eller tweets og derfor har besluttet de godt kan leve uden mine “fordømmende ord”.
image
image
[image%255B56%255D.png]
image
image
image
image
image
image
image
image
Forlagsbranchen har været under pres alle de år jeg har anmeldt (og levet) og selvom jeg personligt begræder lukningen af Per Kofods forlag så er det fint med mig ebogen har fundet vej til redaktionsgangene. Jeg er fortsat medlem af Det Danske FIlmakademi, men det siger nu ikkeså meget efter det er blevet en gratis affære og har overvejet indmeldelse i Dansk Tegneserieråd da det er en fremragende ide, mens jeg trukket ansøgningen tilbage fra S-O-F da der er så ufattelig få danske film der siger mig noget. Hvilket faktisk ikke skyldes skuespillerne, Danmark flyder over med skuespilskræfter af international format, men hvis du vil nyde dem skal du finde i teateret. Det er i hvert fald - mit synspunkt!
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
Jeg tager langt flest billeder i og af København. Hvilket til dels skyldes jeg vader byen rundt for at finde teatrene og mobiltelefoner i dag har ganske fine kameraer. Alle disse fotografier du ser i dette indlæg er taget ud fra devisen “peg og skyd”. Det er et råd jeg har modtaget fra Jacob Holdt. Der har forklaret mig at enhver idiot kan tage billeder, du skal blot pege kameraet og tryk på udløseren, men billedet kun får værdi hvis det er forbundet med en historie, enten den beskueren selv giver det, eller den helhed det præsenteres i eller den du selv kæder til billedet.
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
image
[DSC04549%255B4%255D.jpg]
Disse fotografier har ikke blot mig som fotograf til fælles, de repræsentere alle en scene, et sted, eller en ridse i den pæne overflade som jeg finder værd at bevare. Jeg bruger selv det online “postkort” site kaldet Touchnote og synes det er langt sjovere at modtage et sådan end blot standard produktionerne. Når jeg tager billeder er der derfor ofte en “postkort modtager” i tankerne, hvilket er den direkte årsag til jeg flirter med ideen at skabe postkort salg som første produkt i min ikke endnu skabte webshop. Men i det forgangene år har jeg også besøgt Bruxelles, Brügges, Berlin, Ljubljana, Piran, Malmö, Aarhus, Bratislava, Wien og storbyen Randers.
image
image
image
image
image
image
[image%255B20%255D.png]
[image%255B124%255D.png]
Jeg håber du har fulgt mine online anmeldelser længe og vil blive ved at gøre det. Jeg skriver dem udelukkende for mig selv, men de bliver først rigtig sjove når andre læser dem, tillægger dem værdi eller ønsker at debattere dem.  Modsat blogs tilbage i 2005-07 føres debatten nu på min twitterprofil hvor du kan tage direkte kontakt og forklare mig hvad der er galt med mig….når jeg nu ikke kan lide præcis det samme son du. I 2013 skabte jeg også en facebookside hvor ideen endnu ikke har udkrystalliseret sig og alt deles indtil det sker. Uanset hvor vi mødes, bryder ord eller har verdener der berører hinanden vil jeg gerne sige: Tak. Tak fordi du læser med.

© Thor Kristjan Kidmose.
image

image

Comment