image
De tre forældreløse søskende har kun hinanden og deres stålsatte tro på forældrenes genkomst, men ti år på alverdens børnehjem har tæret både på sammenholdet og drømmen om familieidyl. Det er dog de værdier som bringer Kate, Emma og Michael sikkert gennem et vanvittigt eventyr fyldtmed  magi og livsfarlige situationer. Hvor de hver især testes, fejler og tilgives, men også hvor uopdagede styrker og talenter findes og succesfuldt udfoldes. Børnenes skæbner er alle forbundet med de sagnomspundne Atlas bøger hvorfra verden som vi kender den oprindeligt udsprang. De giver deres ejer fuld råderet til at skabe og knuse verden, egenskaber mange onde skabninger drømmer om og få gode mennesker formår at besidde, hvorfor bøgerne i århundrede har været skjult under trylleformularer og bag hemmelige broderskaber. Desværre er det ikke alle hemmeligheder som kan holdes eller bør forties for evigt. Børnenes genkomst i den magiske verden er derfor både en overraskelse for de fleste og samtidig en opfyldes af en gammel profeti, de tre børn kender selvfølgelig hverken til deres egne evner eller betydningen af samme og  de har faktisk nok problemer med at holde styr på hinanden i én verden.


Det er sjældent en bog står ulæst i evigheder på anmelderhylden, men det var tilfældet for Det Smaragdgrønne Atlas som blev negligeret af mig alene grundet et overindtag af elendige udenlandsk børnefantasy, men nu hvor siderne endelig er slugt med et barns grådighed ærgrer jeg mig altså over det tog så lang tid før dette univers blev besøgt. Godt nok holdt forfatteren ikke tempoet, kompleksiteten og overskuddet gennem alle 429 sider, men han mestrede både at sammensmelte den magiske verden med vores egen og succesfuldt udsætte handlingen for flerlaget tidsrejser.

clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005clip_image005[1]Kampen mellem det gode og det onde bølger frem og tilbage gennem hele bogen, handlingen fører os gennem flere kongedømmer og utallige magtkampe. Mange vil virke bekendte for de der kender Tolkiens bøger og enkelte elementer synes lånt fra Narnia universet, men John Stephens får blandet det hele så mixet fremstår friskt og nyt. De fire kloakdæksler gives for tidsrejsernes kompleksitet og den stilsikre afvikling af et børneeventyr. Selvom skurkene både flænser, dræber og piner bliver det aldrig rigtig farligt og vi tilbydes som læser talrige øjeblikke hvor al det gode ublu hyldes. Det er muligt at genfinde kristne temaer i bogen men modsat f.eks. Harry Potter og Narnia er det her langt mere neddæmpet. Du kan som forældre altså sagtens overlade bogværket til den eventyrsultne 10 årige og skulle forvirringer opstå når der hoppes mellem universerne er rådet at tegne tidslinjer på et papir ved siden af bog læsningen. Jeg ved endnu ikke selv hvor trilogien havner, men håber de gode takter og fantasifulde løsninger ikke blot hører til i seriens første bind.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Bogen er udgivet af forlaget Alvilda. Der også har copyright på billedet brugt i anmeldelsen. De 429 sider er oversat til dansk ved Vibeke Nielsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her. Se mere om bogserien her.

Comment