image

Hvis man lever i en reklamefri boble er det let at misse

Zulu Comedy Festival

,

men det er til gengæld uhørt hvis du ikke tidligere er stødt på den fornøjelige improgruppe:

Specialklassen

,

der består af de fire talentfulde mænd: Rasmus Søndergaard, Kasper Fevre, Kasper Nielsen og Kasper D. Gattrup.

På trods af mine synspunkter om reklamekanalernes kunstige åndedræt til stand-up komikkens såkaldte vækstlag, så svinger jeg troligt forbi comedyscenen på

Play-cph

.

Dels fordi underholdning som oftest findes her til billige penge og fra overraskende kanter, men også fordi sympatien er stor for Mille Berg og Mette Rye Iversens ustøttede teaterprojekt.

Det hænder at venlige sjæle sender mig e-mails med forslag til hvad der mons tro er galt med mig når jeg kværner dansk komik i anmeldermorteren, men det skyldes altså ikke misundelse når

Andreas Bo Plagiat

får dumpekarakter, ligesom jeg tvivler på at pointerne misforstås blot fordi

Comedy Fight Club

opleves som noget ulidelig kedeligt. Selvfølgelig er noget teknik, emne og stil, men langt den største forskel i vurderinger af komik skyldes smag/alder/erfaring/referenceramme. Så næste gang du er ved at dø af grin i biografen over endnu en dansk folkekomedie så lad følgende tanker strejfe dit popcornfyldte hoved: ”

Hvorfor synes jeg det her er morsomt?”

Og ”

Vil det forsat være morsomt efter 200 gange?”

Hvis du kan besvarer det første og sige: nej! til det andet spørgsmål så er du den oplagte anmelder. Det er i hvert fald hvad der driver mine tastetryk hver eneste måned og er den direkte årsag til at jeg kikkede forbi

Play

den 27. august til

Specialklassens Eftersidning

.

image

Som med alt andet teater er det vigtigt publikum tror på illusionen der skabes på scenen og Specialklassens største styrke er netop dette. Selvfølgelig er der tale om noget improvisation men en del struktur, emnestyring og komiske gentagelser er dog til stede. Hvilket både sikrer en smertefri aften og giver tilskuerne følelsen af nogle uhyrer dygtige skuespillere. Rollerne blandt de fire på scenen er fordelte således rammerne for historien skabes af Kasper Le Fevre, den overordnet perspektivering leveres af Kasper Nielsen, fremdriften står Rasmus Søndergaard for mens den gakkede røde tråd hives i land ved Kasper G. Gattrup. Det er lidt forskelligt hvem der påtager sig sangrollerne, de feminine roller og hvem der kan fysisk komik. Men som helhed fungerer gruppen rigtig godt og denne aften var samspillet med publikum virkelig vellykket.

imageclip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image003[3]clip_image005

Fordelt på to akter gennemgik vi alverdens klassiske improvisationslege der aldrig løb af sporet og som altid blev styret med sikker hånd mod pointerne. Hvis du aldrig har set eller oplevet sådanne lege vil de kreative benspænd utvivlsomt tage kegler. Personligt nød jeg mest parodien på musicalgenren, den ungdommelige forelskelse, latterliggørelsen af Brøndby og bartenderen der løste alt med sang. Desværre fik man ikke helt nok ud af ”Flyspotterne”, ”Sætninger fra Facebook” og ”Den Tre Hovedet Stig Rossen”. Vi havner dog alligevel på fem kloakdæksler da gruppen både formåede at overraske mig (

Ace Bace

kærlighedserklæringen), fik mig til at grine flere gange og den professionelle håndtering og inddragelse af publikum. Så uanset om

Speicalklassen

besøger din hjemstavn eller du vitterlig har mulighed for at se dem på Amager bør du gribe chancen, for dansk comedys sjove drenge skal indtages live og ikke via alteret i din stue.

Af

Thor Kristjan Kidmose.

Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette

RSS feed

, eller følge med via

facebook

. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via

Twitter

. De med nokia telefoner har deres app

her

. Det første og sidste billede er Forbrugermanias, mens øvrige fotocopyright tilfalder Von Holger v/ Jesper Holger.

Comment