2013-07-07 16.41.47
Det er ikke kun bogmarkedet der flyder over med ulæste titler der hverken finder vej til anmelderbordet eller kundernes indkøbsvogne, det samme gør sig gældende for alverdens spillefilm, et medie hvis fødekæde i dag er så meget under pres at det ikke længere giver mening med storstilede globale pressesynkroniseringstiltag. Denne nye fragmenterede pressevirkelighed er der selvfølgelig altid nogen som ikke forstår eller mestrer, hvilket ganske givet er den direkte grund til at enkelte firmaer forsøger at afkode socialemedier på samme måde som man gjorde før i tiden med aviser/radio/fjernsyn (dvs. kvantitativt og synkront). Hvilket efter min mening er en direkte tåbelig tilgang til den online verden. For i en asynkron kulturvirkelighed hvor brugeren er ligeglad med hvilken platform hun indtager indholdet via, er det vigtigste såmænd, at produktet til alle tider er tilgængeligt!
DSC_0906
Hvilket har den positive sideeffekt for vi online anmeldere at vores ord aldrig går af mode. Denne hjemmeside har en tusinde forskellige anmeldelser der takket være direkte henvisning, sociale medier og google hver dag finder flere hundrede nye læsere. Jeg kalder dette fænomen for det akkumulerede læsertal, som efter min mening er den oplagte nyhedsrevolution ingen af de dødende medier har taget til sig. Da de fortsat udelukkende måler på antal klik, landingssider og indtjeningsgrad per sidebesøg (just som man gjorde det med oplagstal, abonnenter og anslået læsertal per spaltemillimeter osv.).
DSC_0882
Forbrugermania havner man når produkter, kulturtiltag og medieanmeldelser ønskes indtaget, hvilket som oftest sker ved en bevidst søgning/behov/ønske ved læseren som altså ikke er en passiv forbruger der blot venter på nyheder kastes mod ham i et tilrettelagt tempo der skal fange, fastholde og udnytte vedkommende! Hvilket fører mig til følgende samling af korte filmomtaler fra min anmelderdødshylde. Der er stedet hvor bøger, produkter og film havner, som jeg aldrig bad om, fik tid til eller troede jeg kunne lide! Hver eneste sommerperiode siden 2007 tager jeg dog dybe indhug i disse samlinger for at spytte anmeldelser på gaden eller produktet i skraldespanden. I år er det dog første gang at der kommer en samlet skraldeanmeldelse på siden her og som altid er der blot tale om - Et Synspunkt!

image
clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006The Hunger Games af Gary Ross (Blu Ray, 142 min)
Denne børnevenlige udgave af Battle Royal  (2000)fejler på de fleste punkter men formår at give seriens fans lige præcis nok kærlighed, detaljer og dramatisk genoplevelse til at hive tre kloakdæksler i hus. Hvis du ikke har læst bøgerne vil hele udgangspunktet for universet ikke give mening og de personlige ofre virke helt igennem meningsløse. Personligt holdte jeg fem pauser af flere dages varighed før jeg kom gennem hele filmen. De tre kloakdæksler gives for antydningen af et fængende universe, Woody Harrelson herlige bifigur og så de flotte filmisk animationer. De manglende kloakdæksler skyldes børneskuespillerne, den manglende passion, de blodfattige sammenstød og tumpede konspirationer. Undgå den hvis du er mand, voksen eller ikke var fan af bøgerne. Fotocopyright tilfalder Nordisk Film.

image

clip_image002[4]clip_image004 Bringing Up Bobby af Famke Janssen (Blu Ray, 95 min)
Der er sikkert mange kvinder der misunder Milla Jovovich hendes flotte ydre og det er da ej heller let at se at den ukrainske skuespillerinde snart fylder 37 år. Desværre er det dog let at afkode i denne spillefilm at hun oprindelig var model og dramadelen først kom til sidenhen. Dette makværk af en spillefilm fungerer på papiret men den svulstige historie om den enlige moders kvaler drukner i klicher, utroværdige forløb og ligegyldigheder. Det enlige kloakdæksel gives for de få vellykkede og medrivende fupnumre mor&søn afvikler i starten af filmen. Fotocopyright tilfalder Another World Entertainment.
image

clip_image002[6]clip_image003Titanic Blood & Steel af (DVD, 720 min)
Takket være den langsommelige introsekvens hvert eneste afsnit har, skuespillernes flade levering og handlingens forudsigelige forløb føles det faktisk som meget mere end tolv timer. Denne omgang TV drama forsøger sig med klassekamp, frihedskamp og intriger blandt storindustriens magtmænd. Desværre er det kun kostumeafdelingen der formår at fange den rette stemning, jeg efterlades irriteret på skaberne, fagbevægelsens frontkæmpere og de britiske kolonister i sådan en grad at jeg synlig glæder mig over at vide mastodontskibet Titanic faktisk vil fejle og synke. Hvilket jeg formoder er plottet i en eventuel opfølger. De to kloakdæksler gives for de flotte historiske detaljer, korrekte gengivelse af arbejdsforholdene og gode kostumer. Hvis du gerne vil vide mere om Irland, klassekamp, religionskrig og oprør så anbefaler jeg dig i stedet at se Vinden der ryster kornet (2006) af Ken Loach. Fotocopyright tilfalder Soulmedia.dk

image

clip_image002[8]clip_image003[4]clip_image005Straw Dogs af Rod Lurie (Blu Ray, 110 min)
Dette remake får ikke just min indre film fan til at mindes den gamle udgave (Køterne) med Dustin Hoffman fra 1971 med glæde, men snarer konkludere at et elendigt manuskript sjældent forbedres via teknik og penge. Denne udgave har bl.a. en ufattelig smuk Kate Bosworth, en ubehagelig Alexander Skarsgård og en medrivende James Woods på rollelisten og trioen er den direkte årsag til vi havner på hele to kloakdæksler. For selv hvis du skulle være enig i filmens budskab at pacifisme er årsag til alverdens ondskab i verden, så vil du kede dig bravt gennem denne omgang bondeknoldsvold. Nogen vil sikkert se det som tragedie at den moderne mand må give slip på idealerne for at vinde over de primitive stenalder tumper, personligt heppede jeg på skurkene. Foto copyright tilfalder Sony.

image

clip_image002[10]clip_image003[6]clip_image005[4]L'Illusionniste af Sylvain Chomet (DVD, 77 minutter)
Du genkender med det samme tonen, stilen og stemningen, men desværre udebliver magien og historien løber ud i sandet. Dette er den største negative overraskelse på min dødshylde, da Sylvian er manden bag den vidunderlige film Belleville Rendez-Vous. De to kloakdæksler gives for de mange fine små sidefigurer og de underfundige øjeblikke der opstår når virkeligheden bryder fantasiboblen f.eks. var parodien på de umodne Beatles (kaldet The Britoons) drenge morsom. Kærlighedshistorierne er de svage punkter og jeg ville langt hellere have set magikerne gå i hundene end få drømme om lykke formidlet så klodset som det er tilfældet her. Teknisk er der en masse at beundre, men som historie fejler denne film. Foto copyright tilfalder FOX PATHE EUROPA.

image

clip_image002[12]clip_image004[4] The Samaritan af David Weaver (Blu Ray, 93 min)
Det er let at udtage masser af lækre stills fra denne film, men desværre er der ikke tale om en retro vintage reklame for gulnet tapet og lædderjakker. Dette flop af en thriller forsøger sig i stedet med en overraskelse selv smådumme mennesker vil kunne gennemskue få minutter inden i filmen, det kan til gengæld undre at fupnummeret Samaritaneren overhovedet skulle kunne virke. Samuel L. Jackson er aldrig for fin til at deltage i elendige spillefilm og dette er ikke en undtagelse, til gengæld ser han vitterlig sej ud gennem hele projektet. Det ene kloakdæksel gives for Ruth Negga evne til at græde, det virker både overbevisende og hjerteskærende når det sker. Fotocopyright Nordisk Film og Sabrina Lantos.

image

clip_image002[14]clip_image003[8]clip_image005[6] Screwed af Reg Traviss (Blu Ray, 110 min).
De virkelige hændelser der ligger bag denne film lyder som det perfekte actionbrag, men et eller andet er gået galt i forvandlingen hvorfor det hele fremstår lidt bovlamt og ligegyldigt. Selv James D’arcy i hovedrollen formår ikke rigtig at rykke ved det samlede billede, hvor de to kloakdæksler gives for skildringen af livet bag murene og den nøgtern fremvisning af hvor råddent fængselsverden er. Hvis du har en forkærlighed for britiske miniserie og ikke just har slugt for mange fængselsdramaer gennem tiden så vil du utvivlsomt finde lidt underholdning i denne historie, mens vi andre har gennemskuet sammenhængen længe før vores cokeafhængige krigstraumatiseret fængselsbetjent i hovedrollen har forstået selv det mindste. Fotocopyright tilfalder Another World Entertainment

image
clip_image002[16]clip_image004[6]Source Code af Duncan Jones (DVD, 89 min)
Dette Sci Fi vrøvl har den menneskelige hundehvalp Jake Gyllenhaal i hovedrollen, men det er de idiotiske teorier om parallel universer der tager din opmærksomhed. Tanken er at det indenfor en given tidsperiode er muligt at forandre ting i fortiden ved at sende et menneskesind tilbage i tiden. Det er vores hovedpersons tunge lod at genbesøge en fortidig katastrofe i det uendelige, dvs. indtil han finder en måde at stoppe terrorbomberne på eller nutiden har flyttet sig for langt i tid fra den oprindelige hændelse. Hvis du ikke helt forstår denne forsimplede gengivelse af plottet så skal du absolut ikke forsøge dig med denne film der håner alt hvad der godt ved tidsrejser, sci fi film og moderne videnskab. Desværre sker det ufrivilligt og du må formode filmskaberne mener det seriøst. Det enlige kloakdæksel gives for Vera Farmiga præstation, hun formår så meget mere med usagte ord og henkastede blikke at man næste får ondt af Gyllenhaal. Fotocopyright tilfalder UIP

Af Thor Kristjan Kidmose.

Fotocopyright på de første tre billeder tilfalder Forbrugermania.Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment