image
Det er selvfølgelig altid nostalgisk at genbesøge 80erne, men når det kommer til amerikanske actionbrag så savner jeg ikke just den helt igennem fladpandede, voldsom svulstig, overpatriotiske patos eller det sort hvide verdensbillede som koldkrigsfilmfabrikken spyttede ud på samlebånd gennem min barndom. Men hvis du skulle have det omvendt er Olympus Has Fallen skræddersyet til din hjemmebiografs fladskærm og DTS lydanlæg. Hvor du på sikker afstand fra krævende hjernearbejde, bænket med store colaer, popcornsbøtte og lave forventninger får serveret en heltemodig beretning om hvorledes det ekstraordinære individ vinder dagen! Alle andre vil utvivlsomt kede sig halvt ihjel under dette filmisk opkog af klicher, logiske selvmodsigelser og sløve tempo. Her er hverken overraskelser, imponerende effekter eller anden humor end helten som ikke ved hvad et hashtag er, hvilket i disse #twitterdage må siges at være en sjældenhed.
image
Så hvis du ikke er vant til at se film hvor individet sejre over kollektivet, hvor viden taber til vilje og guddommelighed retfærdighed er bundet op på stædighed, mod og overarme vil du måske finde noget eksotisk tilforladeligt over Olymus Has Fallen. For os andre er det tydeligt at instruktøren Antoine Fuqua søger at ramme den samme følelse af uvirkelighed som den amerikanske befolkning og store dele af vesten oplevede under terrorangrebet i 2001. Desværre for mig indkapsler han dette i en ramme lånt fra Independence Day (1996) og Die Hard: With a Vengeance (1995) og med et dilemma lånt fra Air Force One (1997). Filmens plot er i den korte version at en flok koreaner nådesløs og ganske effektivt får besat Det Hvide Hus på 13 minutter. Hvor Præsidenten og nogle toprådgivere tages som gidsler i et forsøg på at fjerne USA som atommagt. Ethvert modangreb nedslagtes koldblodigt af de onde asiater men heldigvis for verdensfreden er der en mand som de ikke kan ramme – den tidligere Secret Service agent Mike Banning (Gerard Butler) – men kan han redde verdensfreden, præsidenten, æren og millioner af uskyldige i tide?
image
clip_image002clip_image004clip_image005clip_image005[1]clip_image005[2]clip_image005[3]Vurderingen på et kloakdæksel gives for Gerard Butlers evne til ikke at bryde ud i latterbrøl under selve filmen, samt den underholdning enhver filmfan vil kunne finde i at gætte hvorfra manuskriptforfatteren har stjålet ideerne fra. Grundkernen er overraskende nok hentet fra et lille populært flashspil kaldet Bush Shoot-Out hvor du i rollen som Bush side om side med NSA agenter og forsvarsministeren skal forsvare Det Hvide Hus mod et tsunami bølge af terrorister. Butler spiller superagenten hvis trauma er lånt fra The Bodyguard, hvis patriotiske tilgang til tortur og USA er hentet fra TV serien 24timer og moralske overlegenhed ligner den samme Harrison Ford udviser i hvilken som helst film han spiller præsident i. Skurkebilledet er taget direkte fra James Bond filmen Die Another Day desværre har man ikke fundet plads til Halle Berrys karakter i denne film. De øvrige tegneseriefigurer fremstår som handlingslammet tumper hvis indbyrdes forhold er så endimensionelt du keder dig inden de siger noget. Morgan Freeman har aldrig følt sig hævet over deltagelse i elendige actionbrag men denne gang har ikke engang en sjov hat på eller nogen gode oneliners der kan forklarer deltagelsen udover penge. Det samme gælder Angela Bassett, Aaron Eckhart og Ashley Judd der alle KAN spille skuespil men ikke nødvendigvis altid gør det.

Af Thor Kristjan Kidmose.
image
Spilletid er 115 miunutter, der er heldigvis ikke noget ekstra materiale, til gengæld kommer filmen med både et sterilt Dolby Digital lydspor og lidt mere pompøst DTS lydspor. Undertekster tilbydes på dansk, norsk, svensk og finsk. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her. Foto copyright Nordisk Film.

Comment