copyright får302

En kvinde forbereder et altafgørende møde med sin elskede. Alt skal være perfekt. Da han kommer hjem, møder hun ham i tro, håb og kærlighed. Og glasskårene på gulvet... de betyder ingenting.

Selvom hun er indrammet af letgenkendelige hverdagsrutiner og klassiske fødselsdagstraditioner, så er du aldrig i tvivl om, at noget er galt med kvinden på scenegulvet. Vanviddets omfang afsløres dog kun ganske langsomt i takt med at den planlagte fødselsdagsmiddag bliver alt andet end hyggelig.  Forestillingen er opbygget som en ensidig lettere manisk samtale mellem en mand og en kvinde, afbrudt af lange passager med selvreflekterende enetale. Den tilbudte indsigt skræller normaliteten væk fra situationen, alt imens du fatter sympati for kvinden som har mistede grebet om virkeligheden. For selvom hun er den eneste der ser sig selv som offer i historien her, så gribes du let af hendes smerte og ulykkelighed. Man fornemmer at kvinden der gik tabt i besættelse og mentale forstyrrelser faktisk var værd at kende og elske. Instruktøren Lisa Bregneager og dramatikeren Julie Petrine Glargaard har dog valgt at opbløde det tragiske med sort humor, absurde tankefragmenter og parodier på klassiske kærlighedshistorier. Hvilket giver Knækket Hvid masser af underholdende kant men ved at drukne det dystre med humor  så forsvinder det rørende i historien desværre også.

Det er ikke svært at gennemskue handlingen til gengæld er det ikke let at overse de voldsomme logiske problemer i plottet, men heldigvis fungerer stykket takket være Josephine Park der med stor dygtighed formår at glide ubesværet mellem forelsket og forrykt så du både kan gyse og grine over hende. Jeg er især glad for måde hvorpå hun svinger fra de uskyldige abstrakte udsagn til de konkrete men forrykte udsagn. Ligeledes fungerer det også godt når det der starter som selvudslettende undskyldninger fører til trusler eller vished om grusomhed. Hun formår med andre ord at holde balancegangen mellem kvinden vi har sympati med og psykopaten vi væmmes over. Hun bliver nemlig aldrig rigtig uvirkelig, usandsynlig eller uforståelig. Hun er blot et sygt menneske der har skabt en indre perfekt drømmeverden hvis struktur ikke længere kan holde til den ydre verdens konstante afvigelser. De fire kloakdæksler gives derfor for vanviddet og inderligheden i Josephines indlevelse og de komiske sekvenser der opstår når kærlighedserklæringerne får frit spil. De manglende dæksler skyldes plottets forudsigelighed samt det logiske problemmed forudsætningen for samtalen.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Stykket blev overværet den 7. august på Får302 . KNÆKKET HVID af Julie Petrine Glargaard er oprindeligt udviklet i samarbejde med skuespiller Ulla Vejby Kristensen i 2012. I tæt samarbejde mellem skuespiller Josephine Park, dramatiker Julie Petrine Glargaard og iscenesætter Lisa Bregneager videreudvikles teksten nu i forbindelse med Josephine Parks tredjeårsprojekt på Skuespillerskolen v/ Aarhus Teater. Fotocopyright tilfalder trioen bag stykket. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment