Copyright Dansk Danseteater

Selv hvis vejret svigter og danserne snubler er det betagende at indtage politigårdens cirkelformede gårdrum. Hvor magt, nyere dansk historie og alverdens tv fiktion krydser spor med hinanden i sådan et virvar at det er svært ikke at søge dybere ind i bygningen eller lede efter de forskellige marmorplader der er udsmykket med navne på de der mistede livet i tjenesten. Men heldigvis var både vejret og danserne med projektet og åbningen kunne derved ikke have haft bedre rammer.

Fotocopyright Dansk Danseteater

Desværre krøb forestillingen ikke ind under hud på mig og de forskellige dansefragmenter udgjorde til sammen ikke andet end skrøbelig helhed der svingede mellem perfektion og ligegyldighed. Ni selvstændige numre udgjorde dette års Copenhagen Summer Dance . Hvor især Syrinx og End of Loneliness koreograferet af Tim Rushton var betagende men også Traditional (Koreografi af Idan Sharabi) og Adar (Koreografi af Alessandro Souza Pereira) efter pausen fungerede rigtig godt.

Fotocopyright Dansk Danseteater

Mens Örjan Anderssons uddrag fra Rød virkede som en flad oplevelse der var blotet for vildskab og passion, og de polske gæster med Jacek Pryzbylowicz som koreograf formåede ikke at bryde ud af deres skal og selvom Paulina Majdas tekniske færdigheder var imponerende, så glemte man let A Few Brief Sequences igen. Til gengæld var det svært at få Mia Stensgaard flotte kostumer ud af tankerne igen efter showet, der lignede et vellykket kryds mellem Tolkiens elverdragter, middelalderens britiske skovhekse og de velklædte statister fra b-filmen Red Sonja . Musikken af Zoe Keating We Insist til nummeret Traditionel var også medrivende og efter min mening et af de steder hvor lydsporet og dansen fandt hinanden i harmoni. Hvilket sært nok ikke helt var tilfældet med Nocturne Op. 9 nr. 1 der udgjorde lydmuren til den smukke dans iAdar

 På trods af at den samlede vurdering kun havner på fire kloakdæksler, så har dette danse tiltag vitterlig mine varmeste anbefalinger. Dels er rammerne perfekte og bare aflæsningen af solnedgangen på det ovale rum er turen værd. Men det er de øjeblikke hvor danserne, musikken og belysningen finder hinanden i perfektion der gør du skal trodse sensommer dovenskaben og indfinde dig i køen uden for politigården. For det her dit hjerte springer enkelte slag over og du helt glemmer de prægtige kulisser. For når det virker som om at tyngdekraften er sat ud af kraft så fremstår illusionen om de fjerlette kroppe der ubesværet kan drejes i alle retninger stærkest. Hvilket er de øjeblikke jeg nyder mest som beskuer af dans. For mig skete det som oftest når Ana Sendas, Maxim-Jo Beck McGosh, Stefanos Bizasog Arina Troskyanetskayaindtog scenen.

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.


Forestillingen blev overværet mandag den 5. august. Du kan se selv samme her frem til den 11. august. Forestillingen varer 90 minutter inklusiv pause. Foto: Henrik Stenberg øverst, øvrige foto copyright til Bjarke Ørsted. INFO: Ud af de i alt 800 tilskuerpladser i Københavns Politigård vil der til hver forestilling være 676 stolepladser, som kan reserveres og oftest er fuldt booket. Derudover er der 124 pudepladser/ståpladser, som ikke kan reserveres, men som gives væk i gratiskøen efter >først til mølle princippet<. Deltagende dansere: Emily Nicolaou, Björn Nilsson, Milou Nuyens, Erik Nyberg, Ana Sendas, Alessandro Sousa Pereira, Maxim-Jo Beck McGosh , Fabio Liberti, Luca Marazia, Stefanos Bizas, Joel Fritzon, Csongor Szabo, Jernej Bizjak, Arina Troskyanetskaya , Elena Martinez Ibar og Maria Pilar Abaurrea.

Comment