image
Selvom forviklingerne er af den klassiske og forudsigelige slags så er Fruentimmerskolen af Moliéres alt andet end kedelig og bedaget. Selvfølgelig hjælper det med et nutidig sprogbrug, men det er tragisk nok den manglende ligestilling i vores eget samfund der giver teaterstykkets pointer genklang og brod. Desværre fungerer bifigurerne denne gang ikke synderlig godt og de mange ellers komiske situationer savner derfor ofte overbevisning og indlevelse. Til gengæld opstår morskaben i ordvekslingerne mellem Agnés (Johanne Louise Schmidt ) og Arnolphe ( Olaf Johannessen).
image
Forestillingens overflade er som altid formet af komediens lette tone, mens den ulykkelige kærlighed udgør den tragiske kerne. Det er dog de samfundsrelevante betragtninger, kønsroller og diskussion af samme der fænger mig. Historien kan koges ned til en rigmand hvis frygt for hjertekvaler har ført ham til erkendelsen af at den perfekte kvinde ikke findes, men godt kan skabes, desværre fravælger den udvalgte mage hurtig pligtægteskabet for kærligheden. Dramaet opstår i sammenstødene mellem virkeligheden og drømmene, alt imens den smertelige selvindsigt som vores selvudråbte patriark finder gennem nederlagene giver tragedien struktur.
image
clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005 Scenografien af Manfred Blaimauer formår at forbinde det storslåede med det pragmatiske og det fungerer faktisk ganske effektivt. Men de fire kloakdæksler gives især for Olaf Johannesens blændende mimik og samspil med Johanne Louise Schmidt, hvis kokette interaktion med det modsatte køn virker så afvæbnende og uskyldig at du vitterlig tror på hendes barnlige tilgang til verden som Agnés. Det virkede til tider som om Chrysalde (Morten Hauch-Fausbøll) blev glemt i historien, men til gengæld fungerede karakteren fint når der endelig var plads til ham, modsat den unge elsker Horace (Peter Zandersen), tjenestefolkene Alain (Jacob Weble) og Georgette (Helle Dolleris), stykket levnede ej heller meget plads til Oronte (Anders Hove) og Enrique (Michael Moritzen) bliver desværre en ironisk parodi på alverdens danske folkelige spillefilm fra efterkrigsårene.

Denne gang skal du altså søge i Odd Fellow Palæets Have for underholdningen der opstår når hovedrollerne kæmper med og mod hinandens drømme. For det er aldrig let at forme ens egen lykke og ingen har nogensinde haft held med at afkræve kærlighed og hengivenhed, men med Fruentimmerskolen forstår du både hvorfor det er dømt til at mislykkes og hvad der leder de magtfulde til at gøre forsøget.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet under åben himmel ved Odd Fellow Palæets Have den 28. juni. Du kan opleve selvsamme forestilling her frem til den 24. august. Som altid opfordres du til at læse reglerne for aflysning, mulighederne for at købe mad, men i år bør du også udvise lidt mere rettidig omhu med bestilling af billetterne da der simpelthen er færre pladser. Læs mere på Grønnegårdsteaterets hjemmeside. Foto copyright Bjarne Stæhr. Medvirkende: OLAF JOHANNESSEN, JOHANNE LOUISE SCHMIDT, HELLE DOLLERIS, JACOB WEBLE, PETER ZANDERSEN, MICHAEL MORITZEN, MORTEN HAUCH-FAUSBØLL, ANDERS HOVE .Iscenesættelse: MADELEINE RØN JUUL. Scenografi: MANFRED BLAIMAUER. Oversættelse: JESPER KJÆR.Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment