image
Teatersæsonen lakker mod enden og mens de mere lette tiltag fylder programmerne rundt omkring hos konkurrenterne har Cafeteateret valgt at fylde fire dage med emnet krig. Forberedelserne har som altid været mange hos arrangørerne men desværre lidt mangelfulde hos mig. For jeg skimmede blot den oprindelige invitation og forkastede hurtig præmissen alt imens dramastykkerne alene blev plottet ind i min kalender. Her på festivalens sidste dag erkender jeg gerne det var en stor fejl, for just som musikfestivaler ikke blot skal bedømmes på specifikke bands, således skal WAR ON STAGE STAGES OF WAR ej heller vurderes på fragmenter alene.
image
clip_image002clip_image002[1]clip_image002[2]clip_image002[3]clip_image002[4]clip_image004De fem kloakdæksler denne anmeldelse havner på er derfor en samlet vurdering af festivalen. Hvilket både dækker over stemningen, mulighederne, ideerne og udførelsen. Jeg nåede en omgang fællesspisning, deltog i debatarrangement med hjemvendte soldater, overværede en session med lydtortur som emne, jeg fulgte trygt med Cecilie Ullerup Schmidt ind i undersøgelsen af hvad der sker med os fysisk når vi som mennesker bliver et våben, samt læst en lille gennemtænkt bog om de kunstneriske overvejelser bag forestillingen Schützen. Nu hvor det hele snart er forbi ærgrer jeg mig over at have misset Hate Radio og tænker jeg endda måske ville have set filmen The Act Of Killing. Hvilket for mig understreger hvor succesfuld denne lille alvorlige international teaterfestival vitterlig viste sig at være.
image
Sound of freedom
Indkapslet på den lettere klaustrofobiske kælderscene forfølger Amund Sjølie Sveen emnet lydtortur med en ihærdighed der vinder min sympati og interesse. Den tekniske indsigt tilbydes og mulighederne for forargelser serveres, men det først da lydinfernoet fylder det lille lokale at jeg helt forstår ideen med den avancerede PowerPoint præsentation. Det faktum at vi som race formår at se det smukke i det hæslige er ikke kun en velsignelse, men den selvsamme årsag til at vi konstant finder nye måder hvorpå vi kan nedbryde hinanden så effektivt og billigt som muligt. Det kan virke ironisk at de vestlige magter bruger børnesange til tortur alt imens vores egne soldater bruger rockmusik som afslapning. Det er dog ikke anderledes end læger der udvikler effektive våben, fredslegater der gives af formuer skabt på død, musik der spilles på våben eller de der bomber for fred. Denne lille lydmættede forestilling efterlader mig derfor med klumper af fast viden og visuelle indtryk jeg altid vil bære med mig. For det, er jeg taknemlig.
image
Schützen
De tre akter afvikles med sådan en legende lethed at du næsten glemmer det er iscenesat. På scenen er der en smilende kvinde du ikke kender, måske ikke engang har mødt før eller hørt om. Men du får med det samme følelsen af det modsatte. Du fornemmer dog noget slemt vil ske, blive fortalt eller vist og at aner hun har noget at gøre med det. Men det er umuligt at fastholde denne anklage for Cecilie smiler, taler og tilbyder hjerterum så du føler et tilhørsforhold til hende. Du følger hende derfor trygt ind i historien, ind i fortællingen og acceptere hver eneste spilleregel uden forbehold. Netop fordi Cecilie formår at afvæbne dig inden stykket er gået i gang er den etablerede tilliden mellem publikum og fortæller så stærk at du så nødig vil bryde båndet. Heldigvis udsættes du ikke for noget tillidsbrud, i stedet føres du med sikker hånd frem til nogle smertelige erkendelser om krig og dens omkostninger. Der er mennesker på begge sider af våbnet, men det er ikke kun de der rammes som efterlades anderledes efter krigen.

Af Thor Kristjan Kidmose.

WAR ON STAGE STAGES OF WAR blev afviklet over 22.-25. maj på CaféTeatret og Københavns Musikteater. Jeg overværede Schützen den 24. maj. Choreography and performance: Cecilie Ullerup Schmidt Music and light: Matthias Meppelink. Fotokredit: Dieter Hartwig. Jeg overværede Sound of freedom den 23. maj. Solo performance by: Amund Sjølie Sveen. Du kan læse mere om ham og projektet her. Fotokredit: Elisabeth Høiberg. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment