image
Her er en musical der både lyder og ligner det folk forbinder med genren, men Avenue Q formår desværre aldrig at blive til andet en omgang blodfattigt franchise teater i glitterpapir. Det skyldes flere ting og selvfølgelig mine personlige præferencer. Men selv de der elsker palietter, show tunes og storladen dansenumre vil opdage at sproget godt nok er dansk, men pointerne og deres kulturelle kontekst er alle amerikanske. Det kan ganske givet ikke være anderledes når en vaskeægte udenlandsk succes opsættes på dansk grund, men det suger livsglæden ud af mig og gør det til et langt teaterbesøg. Handlingen kan koges ned til en flok dukker der kæmper for dagen og vejen i det store by New York. Hvor drømme dør og kærlighed opstår. Med dukken Princetons  kvaler med jobbet, huslejen og kvinderne i centrum bearbejdes den amerikanske drøm fra flere forskellige vinkler. Indpakket i småuartige sangtekster og fjollede forviklinger udvikler historien sig til en hyldest til kærligheden. 
image
Der er enkelte krøllede sidehistorier der får mig til at smile og jeg tager endda mig selv i at grine en enkelt gang. Desværre opvejer det på ingen måder de harmløse jokes, ligegyldige forviklinger og børnevenlige univers. For hvis ikke du deler opvækst med et amerikansk forstadsbarn så vil dukkernes uskyldstab på scenen ikke røre eller forarge dig. Oplevelsen ville sikkert have været en anden hvis det var Bamse&Kylling som nu levede som tabere i storbyen eller referencerne havde været tilpasset et mere kynisk folkefærd.
image

clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006Det er det amerikanske samfund der revses of vrides mellem dukkerne, men det hele er for pænt, for nydeligt, for kedeligt og almindeligt til at gøre en forskel. Der mangler simpelthen for mange narkomaner, selvmord og seksuelle overgreb i denne lyserøde dukkehistorie fra bunden af New York City. Hvorfor vi alligevel havner på hele tre kloakdæksler skyldes til dels de utrolige dygtige dukkeførere Lars Mølsted, Bjørg Gamst, Thomas Jensen og Maria Skuladottir og så det sindssyge element at ydmyge en tidligere barnestjerne Gary Coleman (og nu afdød), samt sexscenen mellem vores to elskende Princeton og Kate Monster. Scenografien er nydelig, dukkerne statiske og sangene polerede. Så hvis du har haft en tryg opvækst, elsker musical og dukker så er der meget at komme efter her. Hvis du omvendt synes Wulffmorgenthaler striberne er underholdene eller du grinede højt over dukkeforestillingen Sex & Vold så er der ingen underholdning at hente denne gang,

Af Thor Kristjan Kidmose. [youtube https://www.youtube.com/watch?v=fCqSYwHoH30]

Forestillingen blev overværet den 4. maj. ved Nørrebro Teater hvor du kan se selvsamme frem til den 18. maj. Stykket varer 2½ time inklusiv pause. MEDVIRKENDE: Lars Mølsted, Bjørg Gamst, Thomas Jensen, Maria Skuladottir, Oliver J.B. Aagaard-Williams, Kim Leprevost, Susan Torres Engelin og Peter Nørgaard. Manuskript: Jeff Whitty Musik & sangtekster: Robert Lopez & Jeff Marx Instruktion: Victoria Bussert & JR Bruno Scenografi: Jens Frausing & Anders D. Jensen'.Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her. Foto copryight tilgår Søren Malmose.

Comment