image
De blåøjede tvillinger Maj & April kæmper nidkært for både moderens kærlighed og samfundets accept, men som døtre af en aktiv nationalsocialist er det svært at opnå begge dele. Især når den politiske dagsorden indkodes og indarbejdes i alle aspekter af hverdagen. Det hele ændrer sig dog ganske drastisk da en ny pige indtager skolegården og Aprils hjerte. Fronterne trækkes hurtigt op mellem rigtig og forkert, men forelskede mennesker lytter sjældent til andre end dem selv.
image
In the name of love
Historien er som debatudspil både humoristisk, provokerende og relevant. For hvor drager man demokratigrænserne i tolerancens navn og hvis ikke reglerne gælder alle har de så overhovedet nogen værdi? Ved at lade den forholdsvis uskyldige kærlighedshistorie udgøre slagmarken for de politiske spilleregler i et moderne (dansk) demokrati får instruktøren rum til at rejse alverdens relevante samfundsproblemstillinger. Det sker dog både nænsomt og eftertænksomt så ingen vil føler sig invaderet eller pålagt specifikke synspunkter. Velfærdstatens afmagt symboliseres i musiklærerens svage magtposition, mens verdensborgerens manglende forankring i lokalsamfundet lader sig aflæse i den nye piges ensomhed mens skyggesiderne ved det omklamrende nationale fællesskab udpensles i tvillingernes barndomshjem. Kontaktfladerne mellem grupperne er mange og alle er de konfliktfyldte det er dog interessant at diskutere spørgsmålene der rejses i disse sammenstød.
image
De faste rammer
Scenens minimalistiske udtryk tjener mere som ramme for fortællingen end den tilbyder en ekstra dimension til formidlingen. Her kunne man sagtens have valgt en anden tilgang på trods af den sparsomme sceneplads og de stationære musikpulte. Men frarøvet sceneudsmykning og andre visuelle impulser end skuespillerne fokuserer vi selvfølgelig mere nidkært på deres kostumer og mimik. Hvilket jeg antager er begrundelsen for udtrykket. 
image
clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005Den velkendte kærlighedstrekant er denne gang en anelse anderledes men resultatet er dog lige ulykkeligt og forudsigeligt. Til gengæld er turen gennem hjertekvalerne både underholdende, velspillet og fyldt med sange der giver historien dybde. Hvis du har styr på besættelsestidens vigtigste datoer og kalendermåneder vil referencer springe i øjnene, men selv hvis du blot har søgt ind i bådteatret for en omgang lesbisk kærlighed indpakket i nazisme og danske strofer så vil du føle dig godt underholdt og pirret til debat. Mine fire kloakdæksler gives for Kitt Maiken Mortensen glød når hun synger og hendes morsomme gengivelse af skolepigernes ligegyldige samtaler, jeg er også vild med Betina Grove Ankerdal dæmoniske moderfigur samt Marianne Søndergaard Madsen ømme udgave af en forelsket pige.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet den 25. april og du kan nå at se selvsamme på Bådteatret frem til den 8. maj. Instruktør: Rolf Heim. Nyskrevet dramatik: Line Mørkeby. Medvirkende: Kitt Maiken Mortensen, Betina Grove Ankerdal og Marianne Søndergaard Madsen. Skabt af det Reumertvindende Teatret st. tv. Foto: Per Morten Abrahamsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment