Den systematiske udryddelse af mennesker i Auschwitz var ikke blot uhørt i sit omfang, men også det største bevis på at vi som race aldrig bliver andet end skinhumane skabninger. Der findes ikke en eneste væbnet konflikt i historien som ikke indeholder momenter af rendyrket ondskab og vanvittige gerninger. Selvfølgelig vil vi gerne tro på det gode, tro på kærligheden og dialogens kraft. Men i virkeligheden er vi altid kun en enkelt misforståelse væk fra at blive reduceret til en flok fakkelbærende, høtyve bevæbnet landsbyfolk, der skriger på hævn og død over fjenderne. En tilstand, hvor vores handlingerne mister al formålsrationalitet og i stedet bliver til et eksternt udtryk for den kaotiske tilstand vores indre befinder sig i når det moralske kompas spinder. Hvad der først bliver rigtig uhyggeligt når det sættes i system og iklædes fragmenter af velkendt normalitet. Hvilket var tilfældet med den tyske kødkværn der slugte millioner af menneskeliv under den seneste verdenskrig.

Fotocopyright Kennet Havgaard

Fotocopyright Kennet Havgaard

I teaterstykket ”Hvis det er et menneske” udsættes vi for uddrag af Primo Levis beretninger fra livet som koncentrationsfange. Selvom historien blev nedfældet af en overlever fornemmer man hurtigt at mennesket der fandtes før opholdet i det jordiske helvede Auschwitz, og så det der blev efterladt i mudderet da krigen sluttede intet har til fælles. Jens Albinus leverer en indfølt, stærk og insisterende gang skuespil på den rå scene ved Aveny Teateret. Hvor han iklædt et nydeligt men ganske anonymt jakkesæt fremstår som et menneske der allerede er klædt på til sin begravelse. Et menneske der ikke kan rumme mere, og nu kun har brug for syndsforladelse, forståelse og forklaringer inden han forlader denne verden. Sceneudtrykket er næsten så minimalistisk som det kan være. Her er der kun en europalle, et lille cafebord med tilhørende stol, en fyldt vandkande og drikkeglas.

Det skete og derfor kan det ske igen, og det er kernen i, hvad jeg har at sige” Primo Levi.

4_fjerpen.JPG

De fire blækhuse gives for Albinus evne til at levere historien så du kan føle magtesløsheden, fortvivlelsen og forvirringen. Han ligner et menneske fanget i sin egen indre verden, mens ordene leveres med en stormfuld kraft så de næsten står tilbage dirrende på scenen. Primos historie bliver Albinus. Han bliver det menneske som gik til grunde mellem barakkerne bag pigtråden og maskingeværtårnene. Han anklager ingen, han forklarer intet, han beretter blot om alt det meningsløse og hvorledes man overlever det. Dette er historien om et menneske der hverken mistede forstanden eller livet under opholdet i lejren, men desværre aldrig rigtig kom tilbage til livet.


Forestillingen blev overværet på Aveny-T d. 10. april. 2013. Du kan opleve selvsamme på Husets Teater frem til den 15. maj 2010.. Idé og manuskript: Jens Albinus efter Primo Levis Hvis dette er et menneske” i Nina Gross’ oversættelse. Musik: Sjostakovitjs klaverkoncert i g-mol Dramaturgi: Jesper Bergmann og Sabina E. Z. Seest Scenografisk konsulent: Mia Stensgaard Originalt lydkoncept: Jonas Vest Konsulent: Emmet Feigenberg Forestillingen havde urpremiere på Det Kongelige Teaters Lille Scene d. 14. januar 2010.. Cover foto copyright Forbrugermania.

Comment