image

De tre søstre spilles henholdsvis af Helle Dolleris (Storesøster), Julie R. Ølgaard (Mellemste søster) og Laura Christensen (Lillesøster) og det er virkelig en fornøjelse at opleve disse kvinder tale forbi, til og med hinanden gennem hele stykket. Ofrerollen skifter ubesværet mellem de tre og uanset hvilken beretning vi præsenteres for kan du næsten fysisk føle uretfærdigheden. Vi kender sjældent detaljerne og får aldrig hele historien, men du er sjældent i tvivl om at beskyldninger lurer bag hver eneste fortælling der deles med os. For det er tydeligt at magtkampene mellem de tre søskende udspiller sig på en fastfrosset slagmark, hvor alliancerne skifter alt afhængig af hvilket erindringsbrudstykke der danner rammen for samtalen.

Søskendekærlighed
De tre deler den samme fraværende mor men deres reaktion på det grundlæggende svigt er dybt forskellige. Den yngste har kastet sin gamle identitet bort og søger nu svarene i en religiøs sekt, den ældste dulmer den indre smerte med kleptomani og samlemani, mens den mellemste har travlt med at vende ryggen til verden alt imens hun forsøger at ryge et foster ud af livmoderen. Fællesskabet findes derfor kun i kraft af fortiden og det genetiske slægtskab, men da moderen pludselig har sendt bud efter deres hjælp tvinges de til at bearbejde deres indre dæmoner og fælles konflikter.

U2 flyder fra højtalerne
Sceneudtrykket ligner måske nok en omgang Tetris der er gået galt, men det understøtter overraskende godt de mange forskellige lokaliteter forestillingen Hjælp udspilles over. For uanset om handlingen kræver et bjerglandskab, det indvendige af en flyver, kælderlejlighed eller gågade med mere så giver disse hvide bjælker instruktøren redskabet til det.

clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image004[2]clip_image004[3]clip_image004[4] Det er muligt Teateret ved Sorte Hest rummer en af Københavns mindste scener, men derfor kan man sagtens have plads til stor dramatik. Hjælp er noget så sjældent som et indkik i den moderne familie hvor vi hverken skal tage side eller forarges. For i hænderne på Anna Bro bliver de disse tre kvinder til en fuldgyldig familieerstatning for fortidsidealet, hvor vi ubesværet kan afspejle vores egne familiære problemstillinger og magtkampe. Men selvom der tages hånd om de anstrengte søskenderelationer og uafklarede behov for fællesskabet på scenen, så tilbydes vi publikummer ikke anden hjælp end opfordringen til at søge forsoningen med de vi har kær. Både Helle og Laura brillerer i deres momenter men det er Julie R. Ølgaard som er den drivende kraft på scenen. Det er hende som binder historien og dramaet sammen og det gør hun fantastisk.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet på Teateret ved Sorte Hest den 6. april. Frem til den den 25. maj kan du her se selvsamme stykke. Stykkets varighed er 1 time og 45 minutter inklusiv pause. Iscenesættelse: Maria Walbom Vinterberg Scenograf: Marianne Nilsson. Kostumer: Mikael Jensen. Lysdesign: Bjarne Olsen. Lyddesign: Jakob Valet. Instruktørassistent: Stine Kappel. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her. Fotograf: Maiken Norup.

Comment