image
Chris (Andrew Jeffers) knuges tydeligvis af livet som arbejdsløs mens Clair (Sue Hansen Styles) flirt med forfatterdrømmene nok snarere hænger sammen med romantiske fantasier end skrivetrang. Vi er som tilskuere inviteret med til deres ægteskabs dødskamp, hvis udfald synes forudsigeligt, men da vi kun gætte os til de store forandringer mellem tidsspringene i historien forbliver vores grumme mistanker ubekræftet til det sidste. Selve persongalleriet forbliver det samme gennem hele forestillingen, men det er tydeligvis ikke karakterudviklingen der er i centrum i stedet er det forandringen i deres gensidige interaktion som har instruktørens fokus. For noget er tydeligvis galt i det lille hyggelige hjem midt i byen, men hvad er det der holdes hemmeligt?

clip_image002clip_image002[1]clip_image002[2]clip_image002[3]clip_image004 Andrew Jeffers og Sue Hansen Styles sam- og modspil hiver stilsikkert kloakdækslerne i land. Det er her jeg ser det frosne kærlighedslandskab ethvert kuldsejlet ægteskab kender til. Her de bevidste misforståelser og undertrykte vrede skaber konflikter ingen vinder. Rollerne er de samme men intensiteten variere alt afhængig af hvilket lag af historien vi føres igennem. Men uanset hvor i historien vi befinder os så er det i nuancerne, kunstpauserne og de uudtalte ord at de fragmenterede samtalerne fanger din opmærksomhed og fører dig endnu et lag dybere ned i historien. Derned hvor hentydningerne, de sigende blikke og den knugede stemning overbeviser dig om familiehemmeligheden må være grusom. Slutningen er selvfølgelig en elegant genvej ud af det hjørne man havde malet sig op i, men selvom afslutningen både formår at samle trådene og tilbyde en troværdig udvej så havde jeg gerne taget en endnu mere absurd omvej. Hvorfor vi kun havner på fire kloakdæksler der til gengæld alle gives for sprogbeherskelsen og de indre landskaber ordene skabte.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet på Bådteateret den 2. april hvor du kan se selv samme frem til den 20. april. Gæstespil af WhyNotTheatre. PÅ SCENEN Sue Hansen-Styles (Clair), Vanessa Poole (Jenny), Emilia Poole Jönsson (Girl) og Andrew Jeffers (Chris). INSTRUKTØR Barry MaKenna. DRAMATIKER Martin Crimp. PRODUCENT Why Not Theatre Company.Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her. Foto copyright tilfalder WhyNotTheatreCompany.

Comment