image
Forestillingen byder på momenter af ren perfektion og Stina Malmgren står som oftest for dem. Jeg er vild med den skulpturelle iscenesættelse af dansen, de visuelle gags, det stærke lydbillede og den eminente lyssætning. Der er delelementer undervejs som minder mig om nycirkus og deres uskrevne regler, mens selve fortællestrukturen og formidlingen er klassisk Mute Comp.
image
Kombinationerne er velkendte

Her danses, synges og kæmpes. Her ytres ord som var de anklage og bekendelse på en og samme tid. Her leges der med formidling og afsøges fysiske grænser. Her genkender du enkelte klassiske trin, street dance og kombinationer fra de moderne stilarter. Det hele sættes sammen i hybrider med kampssport for derpå at blive afviklet i så stramme sekvenser at du både får et indblik i hvor hårdt arbejde dans er og samtidig følelsen af at tyngdekraft ikke gælder alle mennesker. For denne gang er forestillingen ikke bare tilsat en masse kampssport slag, spark og spring som du normalt ikke forbinder med dans – her udgør det sammen med dansen det fysiske udtryk.
image
Kunst er altid politisk, ellers er det blot dekoration
Symbolikken bag de fastfrosne lyskilder der alle hænger i forskellige længde fra gulvet og alle lyser med forskellige intensitet, lader sig lettest afkode som vidtløftige tanker om at uanset hvor stærkt (intensiteten af lyset) du lever eller hvor længe (den afstand fra gulvet lyskilden hænger)du lever, så kan du ikke fastfryse et øjeblik i tiden (de smeltende isklumper understreger at tiden går). Men selvom vi alle ved døden er uundgåelig så kan du altid vælge at leve livet som var du udødelig.
image
clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005 Vurderingen fører dog ikke frem til mere end fire kloakdæksler. Hvilket udelukkende skyldes at jeg ikke oplever skaberne formår at udtrykke deres tanker vedrørende dødsangst så klart gennem de dansende slåskampe og elskov som jeg oplever scenografien gør det. De fysiske rammer, lydkulissen og lyskilden indkapsler effektfuldt forestillingen og understøtter altså klart budskabet. Desværre fortaber enkelte sekvenser sig i gentagelser og det ødelægger både budskabet, morskaben og min oplevelse. Havde instruktøren i stedet holdt gruppen på en mere stringent vej gennem tegneserievolden ville meget efter min mening havde stået stærkere. Mute Comp har dog et uhyggelig sikkert greb om hvorledes publikum efterlades med både rørende indre billeder og tydelige visuelle erindringer.

Af Thor Kristjan Kidmose.
[vimeo http://www.vimeo.com/58784430 w=500&h=281]

Forestillingen blev overværet ved Dansehallerne den 23. marts. Du har mulighed for at se stykket selvsamme sted frem til d. 4. april. Koncept og koreografi: Mute Comp. Physical Theatre / Kasper Ravnhøj i samarbejde med de medvirkende Dans: Andreas "ANDY LONG" Nguyen (DE), Hannes Pastor (DE), Stina Malmgren (SE) og Raphaël Ferdinand Eder Kastling (SE) Komposition og live musik: Henriette Groth Scenografi: Johan Kølkjær Lysdesign Michael Breiner Lyddesign: Jonas Jørgensen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her. Foto copyright Jacob Stage.

Comment