image
De sansende og selverkende børn som 70ernes pædagogiske nybrud skabte er nu selv blevet forældre, men noget er gået grueligt galt for disse harmoniske unger. I stedet for at sætte gode eksempler for deres eget afkom er de blevet til en samling umodne og barnlige voksne der nu realiserer sig selv på bekostningen af børnenes ve og vel. Hvilket fremvises med stor dygtighed af Mammutteatret i stykket Æblet.
image
Den moderne slagmark
Der var engang da ethvert barn der kom til verden skyldtes en blanding af at sikker sex var et ukendt fænomen og abort var ulovligt. I dag får langt de fleste af os børn efter nøje overvejelser og planlægning, hvorfor hver eneste mini version af os selv ikke blot er centrum i vores verden, men en direkte legemliggørelse af alle vores håb og drømme. Vi iscenesætter os selv som forældre og barnet bliver projektet der binder os sammen. Men når alt så fortolkes gennem og ud fra barnet så bliver vores identitet og selvopfattelse også defineret ud fra selvsamme. Hvilket ganske givet er den direkte årsag til yngelpleje og skolegang er blevet stedet hvor krigene i dag udkæmpes. For det er muligt vi fortsat har et klassesamfund, men det er ikke længere udbytningen af arbejderen der får sindene i kog, i stedet runger protesterne højlydt hvis økologisk frugt fjernes fra hylderne, klassestørrelserne øges eller anerkendelsen ikke flyder i en lind strøm fra systemet mod afkommet.
image
Børnehaven Æblet
Ruth (Tina Gylling Mortensen) er den rummelige og kærlige pædagog som vi alle husker hende fra vores fiktive barndom. Hende med overskuddet, overblikket og hjerterummet til ethvert barn. Hun er også den første autoritetsskikkelse vi fra 70ernes kartoffeltrykkende årgange husker, hende der mødte vores protester med patroniserende forståelse og dialogkvælende tilgang. Hun bruges med stor dygtighed i dette stykke som bolværket mod forældrenes sindssyge. Som magtkampene eskalerer gennem stykket bliver hun symbolet på den socialdemokratiske velfærdsstat mens forældrenes fokus på de individuelle kvaliteter, penge og kvalitetsmålinger reduceres til de nyliberalistiske angreb på samme. Forældregruppen udgøres af: Den enlige mor Signe (Josephine Park) hvis største indtægtskilde er hendes afkoms sikret ydelser: Forældreparret Lene (Nanna Bøttcher) og Ronnie (Claes Bang) hvis tiltro på egne værdier udgør en kilde til evig splid i forældregruppen: Bøsseparret Alex (Troels Thorsen) og Gunnar (Ulver Skuli Abildgaard) hvis værdier i modgang viser sig kun at være hobbyer: Rigmandsparret Albert (Kjartan Hansen) og Daisy (Marijana Jankovic) hvis sterile kærlighedsliv giver dem så meget mere tid til at fokusere på deres børns fremtid.
image
clip_image002clip_image002[1]clip_image002[2]clip_image002[3]clip_image002[4]clip_image004Den store vippescene udgør ikke blot kamparenaen for alle parter, den fungerer også som styrkemarkør for gruppens sindstilstand. Når virkeligheden skrider, eller småligheden viser sit grimme ansigt så hæves, sænkes eller vippes scenen for at illustrer sindstilstanden. Det fungerer overraskende godt. Bøttcher er perfekt i rollen som en Barbiedukke med jord i hovedet og jern i næverne, jeg er også ganske vild med Marijana Jankovic version af en tilknappet kvinde og Josephine Park står for stykkets mest inderlige hjælpeløse karakter. Som en kærlig parodi på tv programmet De Enlige Mødre basker hun sig gennem børneopdragelse og forvirres ganske let. Til gengæld er alle mændene i forestillingen eminente når de får lov til at udfolde sig som små børn, jeg er især glad for Thorsens sejrsbrøl og hvorledes han får udkæmpet en magtkamp på trehjulscykel. De fem kloakdæksler gives for den ætsende kritik af den nye generation Mor&Far, samfundskritikken og humoren. Hvis du skammer dig over hvorledes du håndterede det sidste møde på din søns skole, eller ikke snakke med parret for enden af vejen fordi de lader deres børn gøre hvad de har lyst til så er dette teaterstykke utvivlsomt for pinsomt for dig. For alle andre er det et kærkommen lejlighed til at tage vores velfærdssamfund og selvforståelse op til genovervejelse og debat alt imens vi storgriner.

Af Thor Kristjan kidmose.
[vimeo http://www.vimeo.com/61807309 w=500&h=281]

Forestillingen blev overværet d. 16. marts ved Betty Nansen Teatret, hvor du kan se selvsamme frem til den 13. april. Medvirkende Tina Gylling Mortensen, Nanna Bøttcher, Troels Thorsen, Ulver Skuli Abildgaard, Claes Bang, Marijana Jankovic, Josephine Park og Kjartan Hansen. Manuskript Claus Flygare og Kari Vidø Instruktion Maria Kjærgaard-Sunesen Scenograf Maja Ravn Gæstespil af Mammutteatret. Varighed 90 minutter uden pause. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.  Foto copyright Per Morten Abrahamsen

Comment