image
Enken, scorekarlen og den kedelige svenskerDelikatesse” kan betyde alt fra velsmagende og delikat til taktfuldt og fintfølende, afhængig af sammenhængen. Det lille ord med de mange betydninger er den røde tråd i forfatteren David Foenkinos kærlighedshistorie om det umage par Nathalie og Markus.
Den smukke enke Nathalie har efter sin mands død låst døren til sit hjerte og smidt nøglen væk. Hun er færdig med mænd og kaster sig i stedet over arbejdet på hovedkontoret for fransk Ikea. Her sætter hendes selvsikre, og i øvrigt gifte, chef Charles den helt store charmeoffensiv i sving for at score Nathalie. Så dukker Nathalies kollega Markus pludselig op. Han er svensk, indadvendt og en smule klodset, men da Nathalie en dag meget impulsivt kysser ham, bliver der vendt op og ned på alting. Det huer absolut ikke Charles, at Markus har overhalet ham indenom, og samtidig forstår Markus ikke helt, hvad Nathalie dog ser i ham. Hun har på sin side også lidt svært ved at tolke sine følelser, for det er ikke nemt at styre kærligheden, når den ikke vil lade sig styre.

clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006Franske finurlighederDet er et finurligt fransk trekantsdrama om den smukke enke, som havner i clinch mellem den franske forfører og en kedelig svensker, som dog ifølge forfatteren besidder en eller anden form for mystisk uimodståelig charme. Der må jo være et eller andet ved manden, siden at han kan slå franskmanden på hjemmebane. Til tider er det ganske underholdende og morsomt at være vidne det dette komiske trekantsdrama.
Forfatteren krydrer historien med masser af citater, kommentarer og andre filosofiske betragtninger, som er ganske morsomme og er med til at skabe en anderledes kærlighedshistorie, der ikke drukner i fransk sødsuppe. Der er mange fine ingredienser i bogen, men det bliver ikke den fine delikatesse, som gør, at jeg overgiver mig. Måske er jeg bare ikke modtagelig for den franske charme.

Af Mette Nielsen. 

335 sider, Forlaget Hr. Ferdinand, på dansk ved Agnete Stjernfeld. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment