image
Selvom det var en ganske råkold onsdag aften og hovedet var propfyldt med problemstillinger fra hverdagslivet som dødelig lønmodtager, blev Bellevue teatersal alligevel indtaget med en næsten barnlig nysgerrighed. Hvilket ellers er en sjældenhed for både mig og andre der ofte svinger forbi en opsætning af den velkendte operette Carmen. Men denne gang var Georges Bizets tragiske kærlighedshistorie mellem soldaterromantikeren José og den smukke forførende sigøjnerkvinde Carmen iscenesat af selvste Steen Koerner.
image
Rend mig i traditionerne
Konceptet var da også på alle måder nyskabende, men på intet tidspunkt mistede Big City Brains kontakten med den oprindelige historie, følelse eller formål. Mange af ideerne, dansenumrene og ordene sad efter min mening lige i skabet. Men desværre var der enkelte øjeblikke hvor teknikken læssede for mange visuelle indtryk på scenen. Jeg brød mig f.eks. ikke om den evige bevægende hvide firkant og Clemens ansigt i talrige farver fungerede ej heller for mig. Der var også enkelte scener hvor alle dansere var i sving hvor jeg tror et mere stringent udtryk ville have klædt både stykket og dansen. Det er til gengæld også de eneste kritikpunkter jeg har mod nyskabelsen af Carmen. Men selvfølgelig er det let at forudse hvem der vil hade tiltaget, hvem der vil savne nogle klassiske elementer eller påstå alt er gået tabt i hænderne på de elektriske dansetrins mester Mr. Steen. Men det her er altså ikke en høflig opdatering, eller en kontrolleret nyskabelse, det er i stedet en helt anden kunstnerisk tilgang til Carmen. Der efter min mening både opdaterer alt det der keder mig i den oprindelige version og samtidig tilføjer nok nyt til at en sammenligning mellem fortiden og nutiden er ligegyldig.

image
Cobra & Wave

Hvis du aldrig har aftjent din værnepligt på gaden som Electric Boogie danser eller kastet timer efter break dance trin foran spejlet så vil mangt og meget på denne scene sikkert virke lidt eksotisk. Det er dog min påstand at uanset om du forstår inspirationskilderne eller er i stand til at gennemskue hvor dansekombinationerne sker, så vil du kunne nyde danserne: Aurélie Bernard, Julia Kimoto, Pandora Marie, Marie Poppins Bonnevay, Diana Wehbi, Rico Coker, Rashaad Pearson, Ryan Webb. Især kvinderne havde denne gang stor frihed og som altid har jeg en svaghed for Pandora Maries forståelse for rummet omkring hende og beherskelse af kroppen.
image
clip_image002clip_image002[1]clip_image002[2]clip_image002[3]clip_image002[4]clip_image004 In the name of love
Kærlighed er ofte svaret, men de der er forblændet stiller desværre aldrig spørgsmålene, hvorfor deres søgen efter lykke aldrig bliver andet end tragisk. Ligeså er det for vores uheldige soldat José (Lars Ranthe) hvis stålsatte tro på denne eneste ene både fornedrer ham og hende. Karl Bille giver visuelt liv til skurken, men just som Ranthes dansetrin blegner lidt i sammenligning med de professionelles, så skal Karls røst ej heller sammenlignes for meget. Ole Lemmeke er fængende som vores alt vidende fortæller, Anne Sofie Espersen er ypperlig i valget som den forførende femme fatal og hun mestrer både sang, skuespil og dans. Morten Staugaard tilføjere enkelte strofer af klassisk oprindelse og er som altid tiden værd på et scenegulv.

Det er selvfølgelig sandt at enhver generation forbeholder sig retten til at fortolke fortiden og dens sandheder. Hvorfor enhver generation nedbryder og opbygger nye dogmer. Mange vil opleve dette teaterstykke som et direkte angreb på alt hvad der er helligt ved Opera, mens jeg selv ser det som en hyldest til Electric Boogie og en understregning af hvad denne kunstform har at tilbyde klassikerne. Du skal med andre ord derfor kun medtage din operaelskende mormor hvis hun er kendt for selvindsigt og i besiddelse af et åbent sind. Mens alle vi andre der voksede op med actionfilm, gadedans og rappe replikker blot skal indtage sæderne og afvente et endeløst bombardement af sanserne.

Af Thor Kristjan Kidmose.
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=GcCd21o-dnM]
Musikarrangement: Joakim Pedersen Tekstforfatter: Clemens Legolas Telling Kostumer: Couture-huset Trash Couture Scenografi: Din Mor v. Martin Just og Morten Mølgaard. Foto copyright Isak Hoffmeyer. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment