image
Da jeg for nogle år siden i en Københavnsk baggård var så heldig at overvære Teater Rio Roses vandreforestilling Verdensrum var det ikke bare endnu en kulturoplevelse for mig, for til dels var det første gang jeg stødte på de talentfulde Hassan Preisler og Sandra Yi (som for tiden forfølger egne drømme og koncepter under kasketten danskdansk) og dels var det første gang drama ramte mig helt rent udenfor biografsalenes trygge rammer.
image
Men selvom det var svært ikke at forelske sig i den betagende Özlem Saglanmak og lade sig forføre af Shaka Loveless i forestillingen Sort på hvidt så blev teateroplevelsen ikke helt så fantastisk som den allerførste gang, og jeg må nu erkende at Teater Rio Rose med forestillingen Himmel og Jord har bevæget sig endnu et skridt længere væk fra mig. Det sker, selv i de bedste forhold. Men derfor kan jeg sagtens begræde udviklingen.
image
For selvom det kan virke at jeg hænger fast i fortiden og teatergruppen bevæger sig af nye og spændende veje så er min oplevelse en ganske anden. For denne seneste omgang dramatik på Københavns Musikteaterets scenegulv var efter min mening mere inspireret af teatergruppen Livingstones Kabinet end jeg brød mig op. Ikke fordi den gruppe består af slemme, talentløse eller ugidelige folk. Så langt fra. Men vi er blot lodret uenige om hvad der er interessant at afdække på en scene og ikke mindst hvordan.

Husk at nyde livet. Husk at vitaminerne sidder i skralden. Husk ikke at køre for stærkt. Husk at trække håndbremsen. Husk at elske din næste. Husk at flertallet ikke altid har ret. Husk at skifte olie. Husk at sige tak. Husk at tømme skraldespanden. Husk at give et bidrag. Husk at spise brød til. Husk at livet er smukt…
- ANETTE KATZMANN.

image
clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006Uanset hvem du deler en oplevelse med vil dens indvirkning på dig altid være ganske subjektiv, hvilket vurderingen af selvsamme så selvfølgelig også må være. Men da vi som mennesker ikke er synderlige forskellige så vil vi langt hen af vejen grine og græde over de samme almenmenneskelige ting. Dog vil der altid være uenigheder blandt folk men da værdidomme ud i smag ofte gør ondt sker det tit at grænserne udvandes via høflige og velmente ord. Hvilket du som anmelder ikke kan gemme dig bag. Da du jo per definition absolut skal bedømme noget ud fra din egen mening. I dette tilfælde vil jeg dog nøjes med at sige jeg forstod ideen, nød nogle øjeblikke og var imponeret over enkelte ting. Men langt hen af vejen var irriteret over udviklingen, formålet, ideerne og afviklingen. Hvilket selvfølgelig er den direkte årsag til at min vurdering denne gang kun havner på tre kloakdæksler. Der gives for det interessante lydbillede gennem hele forestillingen samt den gode afdækning af det absurde i det velkendte. Hvis du som tilskuer kunne genkende dig selv i afmagten, vanviddet og også selv føler normalitetens stramme bånd kvæle lysten til hverdagen så vil din oplevelse af denne forestilling være en ganske anden. Blandt de scener der dog ramte mig var den evige kæde af kys, kærtegn og fysiske slag. Skamrosen der tog overhånd og hurtig kom til at dreje sig om noget helt andet. Monologen der opremsede samfundets mange ubønhørlige og ganske tåbelige krav til borgerne.

Af Thor Kristjan Kidmose.
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=YI4Q544-DZg]
I forestillingen indgår musik af Sam Phillips, Peder, Uliatko Stefanovski, Nino Rota, Benny Andersson, Jack Johnson, Alberto Iglesias og Snüzz. Instruktør: Tove Bornhøft. Scenografer : Tove Bornhøft Poul Jepsen Manuskript: Tove Bornhøft, Anette Katzmann, Anne Karina Nikolajsen, Poul Jepsen, Folmer Kristensen Medvirkende: Anette Katzmann Anne Karina Nikolajsen Pete Livingstone. Forestillingen blev overværet den 2. februar ved Københavns Musikteater hvor du kan se selvsamme frem til den 16. februar. Hvorefter forestillingen indleder en Danmarksturné. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her. Foto copyright Bjarne Stæhr.

Comment