image
Bænket med en let forkølelse og store forventninger foran det man i København kalder nationalscenen, udfyldtes ventetiden med at skimme programmet og indtage alverdens detaljer omkring mig, så som ægteparret til højre for mig der i vanlig stil beklagede sig over lyssætningen, lyden og adgangsforholdene allerede inden de havde sat sig ned. Det var dog de mange unge mennesker på balkonrækkerne der fangede mit blik, om de alle var lokket til stedet under løfter om rocksange, blod og gru ved jeg ikke, der var dog ingen tvivl om hvorfor jeg sad der! Jeg ville se Kenneth Thordals livtag med Frankenstein, jeg ville opleve Johan rive og ruske i handlingen og jeg håbede ganske uskyldigt på en omgang underholdende musikteater. Hvorfor den korte version af denne anmeldelse er: Jeg fandt, hvad jeg kom efter!
image
I det øjeblik vi indser at generationer af mennesker før os har gennemlevet, elsket og tænkt fantastiske tanker uden at efterlade sig andre spor end racens opretholdelse på planeten her, er det selvsamme tidspunkt vi begynder at betvivle vores egen genialitet. Nogen kaster sig derefter mere nidkært over arbejdet i håbet om det vil dæmpe deres frygt for at være helt igennem gennemsnitlig, andre sætter børn i verden i håbet om at deres små kloner vil kompensere for egen utilstrækkelighed mens enkelte fantaster tyer til drastiske midler for at sikre sig et eftermæle. For Frankensteins vedkommende er løsningen både drastisk og patetisk. Et følelsladet selvmord, grundet manglende evner som videnskabsmand, men skæbnen blander sig og i stedet skubbes han ud på et videnskabeligt eventyr med store etiske dilemmaer og personlige omkostninger. Han skal nemlig være manden der skaber det første kunstige menneske!
image
”Hvis Gud Han skabte os i sit eget billede
Med bumser og deller og fodsvamp og kropslugt og skæl
Så kan vi vel nok tage og pynte lidt på det billede
Prøv og kast et enkelt blik på dig selv” - Hold Nu Kæft af Kenneth Thordal.
image
Videnskaben tilbyder måske nok svarene, men Dr. Frankenstein (Anders W. Berthelsen) kommer først på afveje da han erkender magten til at stille spørgsmålene er hans alene. Udfaldet på historien synes måske nok givet, mens vejen derhen virker både underholdende og overraskende. Med Johan Olsen i rollen som den syngende djævel har stykket både en karismatisk fortæller og en fængende dukkefører. For det er udelukkende ham der puster liv i alle karakterernes syndefulde drømme og selviske ønsker.
image

clip_image002clip_image002[1]clip_image002[2]clip_image002[3]clip_image002[4]clip_image004Fortællingens struktur er ganske velkendt og de spørgsmål der rejses er ej heller længere provokerende, men alligevel formår stykket at krybe ind under huden på dig. Hvilket skyldes de snørklede ordrige sange hvis pointer både prikker til dine forfængelighed, dødsfrygt og manglende evne til at leve livet fuldt ud. Mine fem kloakdæksler gives først og fremmest for sangteksterne, Johans forløsning af samme og altid stærke tilstedeværelse på scenen, det velfungerende samspil mellem vennerne Albert (Kopernikus) og victor (Berthelsen) samt scenografien, mens det manglende dæksel skyldes selvsamme måde man har valgt at formidle venskabets stærke bånd på. Dette er det oplagte teaterstykke for de der drømmer om kulturoplevelser for flere generationer samtidig. Men uanset om du kun er fan af sangeren, de der skabte stykket eller skuespillerne så indfries forventningerne over hele linjen.
Af Thor Kristjan Kidmose.
http://video.kglteater.dk/v.ihtml?token=8328bfd4f6ce77d0522db376c3b33603&source=share&photo%5fid=7564693

Forestillingen blev overværet ved Det Kongelige Teater den 17. januar. Du kan opleve selvsamme på udvalgte datoer frem til den fjerde april 2013. Øvrige medvirkende Danica Curcic (Elena, Helena), Rasmus Hammerich (Læge, Postbud, Svensk Rektor), Lars Brygman (Rektor, Onkel, Chen Yi Loon) og bandet på scenen er Bent Clausen, Las Nissen, Tobias Stærbo og Kenneth Thordal. Kenneth har også skrevet musik og sang. Palle Steen Christensen har stået for sceonografien. Ulrik Gad lysdesign. Jonas Vest  lyddesign. Jesper Bergmann: dramaturg.  Spileltid er 2 timer og 4 minutter inklusiv pause.
Foto copyright Christian Als. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment