image
Gensynet er alt andet end succesfuldt, selvom rammerne er perfekte og årsagen oplagt. For desværre formår vennerne ikke at springe forbi de usagte ord og hyggen udebliver derfor konsekvent. Det ene vennepar der just er hjemvendt efter tre års nødhjælpsarbejde i det eksotiske og lidt farlige Afrika har deres egne hemmeligheder, men det er parret der blev tilbage i Danmark som bringer samtalen ind på det smertefulde. For det er ikke kun den manglende kontakt, forskellighederne eller de ændrede værdier der holder samtalen i et pinagtigt jerngreb, men pigen de ikke fik reddet!
image
Dette lille stykke hverdagsdrama indeholder en masse konflikter, gamle ar og oplagte brudflader. Vi får sjældent alle detaljerne, men enhver der har levet i et parforhold afkoder ubesværet forløbene der førte til pointerne vi præsenteres for. Kærligheden der blev rutine, ordene der engang gav glæde, drømmene vi mistede og minderne der binder os sammen. Utroskabet ingen vedkender sig skylden for og offerrollen alle ønsker at iklæde sig.
image
Susanne Storm er herlig i rollen som kvinden der grundet manglende modspil ikke længere formår at filtrer sig selv. Hun nyder hverken sig selv eller hvem hun er blevet, men formår ikke at stoppe sig selv. Hun buldrer gennem det hele med en selvsikkerhed der kun lokke de fleste til at tro hun ved hvad hun gør, men det er et desperat menneske der har mistet alle pejlemærkerne og længere ved hvad meningen med livet er. Kærestens manglende modspil leveres fornemt af Jacob Weble, en mand der har givet op og nu accepterer nedturen mod helvede er 30 års kedsomhed og forudsigelige rutiner. Det hjemvendte Kærestepar spilles af helholdsvis Marina Bouras og Ken Vedsegaard. Upåagtet deres atypiske job og smertefulde minder fremstår de som det normale samlingspunkt i stykket. Marina er en kvinde der savner kærlighed, men har aldrig mistet sig selv, Ken formår at fastholde dit blik uanset hvad der sker på scenen, for han er fyldt af indestængt vrede og smerte. Du afventer hele tiden hvornår han mon endelig eksploderer, hvornår har han endelig fået nok alkohol til at give slip. Det er virkelig godt spillet.
image
clip_image002clip_image002[1]clip_image002[2]clip_image002[3]clip_image002[4]clip_image004 Sympatien flyder ikke fra os mod scenen, men forståelsen gør, det hele serveres i afbræk og forklarende gentagelser. Skuespillerne bryder derved gennem den usynlige mur der normalt adskiller publikum fra teaterstykket. Vi serveres forklaringerne, årsagen og indsigten bag dramaet før det udspiller sig, vi gennemlever derpå konflikhøjdepunkterne igen og igen, så vi får alle sider præsenteret men aldrig hele sandheden. Det er fængende, morsomt og medrivende. Det til tider banalt men aldrig uden nerve. Det er ofte morsomt men ikke uden smerte. Det sådan hverdagsdrama skal skæres. Mine fem kloakdæksler gives for den skyldige underholdning, de ætsende konflikter og den sydende kritik af middelklasses tosomhed.
Af Thor Kristjan Kidmose.
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=xVnEdSyWxbM]
Forestillingen blev overværet den 10. januar ved Husets Teater, hvor du kan se selv samme frem til og med den 9. februar. Scenen er omdannet til 5
0ernes middeklasse højborg indtakt med glasendevæg, hjemmebar og pladespiller. Skabt af Edward Lloyd Pierce. Skuespillet er skrevet af Roland Schimmelpfnnig. Instrueret af Simon K. Boberg. Oversat til dansk ad Kristian Erhardsen. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.  Foto copyright Henrik Ohsten Rasmussen.

Comment