image
Stykkets sparsomme scenografi tvinger dig til at fokusere på de ulastelige klædte mænd midt på scenegulvet mens det samtidig formår at skabe den intimitet man kan forvente opstår i et lille omklædningsrum mellem to gamle venner. Mændenes fortid er bindeleddet for historien der serveres for os i fragmenter og konsekvenser. De har begge nået alderen hvor ungdommen er et kært minde og døden en accepteret realitet. Hvorfor de selvfølgelig er i panik. Den ene jager kombinationen af perversioner udenfor ægteskabet mens den anden blot har udslettet sig selv i sådan en grad virkeligheden føles som et kostume bal. Vi er vidnerne der kikker med mens vennerne ufiltreret deler frustrationer, hemmeligheder og frygt.
image
Ved at lade hovedpersonerne være historiefortællerne formidles fortællingen næsten udelukkende via ansigtsmimik, fagter og et væld af ord. Det er altså dit forhold til personerne på scenen der skal lokke dig til at følge dem ind i et goldt univers hvor voksne mænd med ondt i sjælen søger efter kærlighed alle de forkerte steder. Christian er den overfladiske mand der følger frihed via sex, Kim er den tryghedssøgende mand hvis behov for værdsættelse driver ham gennem livet. Deres venskab er ulige og magtforholdet har sikkert aldrig været i balance, men ingen af dem er uskyldige i dette drama.
image

clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006Desværre forbliver jeg både ligeglad og uoverbevidst om problemstillingerne de to mænd står overfor, deres historier hænger ligeledes ikke sammen og handlingsmotiverne for alle de involverede virker som fortænkte 80er stereotyper skruet sammen i et forsøg på at opråbe verden om konsekvenserne ved at leve i en materialistisk, gold, overfladisk verden hvor vores moralske kompas drejer efter de (ydre) falske værdier. Jeg har ofte før rost Claes K. Bangs evner til at skabe verdener med ord alene, men denne gang fungerer det ikke for mig og Jens Gotthelfs virkefulde fysiske skuespil overstråler totalt Claes. Niels Birk har forsøgt at skabe en scenografi der via få virkemidler ubesværet kan forandres således den understøtter skiftene i historien. Teknisk virker det, men jeg er ikke en fan, det samme gælder de primitive symbolske videoklip der for mig slet ikke passer ind i det samlede visuelle udtryk. Til gengæld er jeg ganske pjattet med lydkulissen Claes har stykket sammen og flere af ordbidderne skabt af Andrew Payne rammer også rent.

Af Thor Kristjan Kidmose.


Forestillingen blev overværet ved teater Får 302 d. 18/10. Du kan fortsat nå at se selvsamme frem til den 3. november. Stykket er instrueret af Pernille Sørensen. Tanja Fosss har stået koreografien. Layout og digitale medier Hakim El Ghazouani. Foto copyright Lis Kasper Bang. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment