image

Det er muligt du ikke forbinder en tur i cirkus med noget positivt, men i dag er der heldigvis langt mellem elefanterne og de tumpede klovner. I stedet lever de ældgamle fysiske traditioner videre med stor succes rundt omkring i verden under etiketten nycirkus. Hvor den karakterdrevne fortælling hiver dig stakåndet gennem en masse fysiske udfordringer de færreste af os nogensinde kommer i nærheden af at mestre.

Uanset om du kender de rigtige udtryk for springene eller de mange flotte fysiske numre der fremføres på scenen, ved om det er en hyldest, videreudvikling eller blot en opdateret og hæsblæsende udgave af en velkendt øvelse, så vil Traces imponere dig. Det er ikke alt der sidder lige i skabet, men kiksene er få og harmløse. Det er trods alt langt mere smertefuldt at ramme ved siden af en kinesisk pæl end at misse grebet om en basketball. De mange skateboards giver ikke megen morskab på scenen men gør omstillingerne langt mere dynamiske. Muskelmassen er kompakt, timingen perfekt og variationen stor. Det er derfor svært ikke at blive grebet af forestillingen og blot klappe af alt det der imponerer dig.

image

Kæmpen Mason Ames flytter sine 103 kilo rundt som vejede han ingenting, men både overarmenes størrelse og det faktum at han gentagende gange griber sine medakrobater understreger styrken vægten rummer. Valérie Benoit-Charbonneau er på ingen måde en skrøbelig blomst men formår alligevel konstant at fremstå både yndefuld og feminin. Philippe Normand-Jenny har efter min mening de sværeste kraftspring i hele forestillingen og de eksekveres perfekt hver eneste gang. Lucas Boutin evner på den kinesiske pæl fremtvang stilhed blandt publikum, mens jeg selv var mest vild med Bradley Hendersons utrættelige tilgang til udfordringerne.

image

Denne omgang kraftfulde nycirkus havde i vanlig stil for genren masser af humor, poetiske øjeblikke og lange sekvenser der fremstod som rene monumenter over kroppens unikke evner. Men selvom den uformelle tone klæder disse klassiske akrobatiske stiløvelser fandt jeg altså selve historien ganske tyndbenet. Hvor f.eks. Cirkus Cirkör langt bedre formår at binde kraftudfoldelserne på scenen sammen med en stærk fortælling hvor hver eneste karakter har et visuelt individuelt udtryk der understøtter historien, så er historien i Traces langt mere fragmenteret og øvelserne mere seriepræget end egentlig fortællende. Men man havde dog tydeligvis sat legen i centrum og alle akrobaterne på scenen mestrede langt flere imponerende tricks end vi ellers er vant til at klappe af i de danske teatre. Havde man blot formået at binde fortællingen og karaktererne bedre sammen med de mange flotte spring ville vurderingen utvivlsomt have havnet på fuldt hus. I stedet gives de fem kloakdæksler for de ubesværede omstillinger, selve sværhedsgraden i springene, det manglende sikkerhedsnet, akrobaternes uendelige overskud og den skæve humor der prægede hele showet. Traces er en uforpligtende omgang fysisk underholdning der både pirrer din indre vovehals og tilfredsstiller dine øjne. 

- Et synspunkt! Af Thor Kristjan Kidmose.

Traces blev overværet ved Teater Republique den 5. oktober. Hvor du kan se selvsamme frem til den 21. oktober. Samlet spilletid uden pause er 90 minutter. Dette show er et gæste vist fra Canada af Les 7 doigt de la main. Foto: Michael Meske og Valerie Remise (foto nr. 4). Øvrige deltagere er Florian Zumkehr og Kalyn LJ Marles. Forestillingen er instrueret og koreograferet af Shana Carroll og Gypsy Snider. Selve scenografien er udviklet af Flavia Hevia.

Comment