­image
De magiske rejser i teateret bliver færre jo ældre vi bliver, ikke fordi turen forbi drømmefabrikkerne bliver opgivet, men fordi alder alene giver os både kynisme, personlige erfaringer og talrige referencer der gør det svært at blive overvældet. Men sidste søndag eftermiddag fandt jeg magien ved Teater V i Valby, hvor jeg lod mig fører ned på havets bund i jagten på kærlighed, menneskehedens overlevelse og meningen med livet. Det var både simpelt, rørende og virkelig godt lavet. Underholdningen blev sikret via charme og et vellykket kryds mellem animation, dukketeater og live musik.
image
Klimaforandringer har smeltet isbjergene og menneskeheden er nu spredt på få skrøbelige installationer. Fremtiden virker dyster men alt håb er ikke opgivet. Talrige menneskeliv ofres i jagten på en holdbar fremtid og da vores modløse ensomme helt melder sig frivilligt er ideen at finde en ny verden på havets bund. Alvins magiske eventyrrejse gennem havdybets farefulde rev og glemte byer er fyldt med søde øjeblikke, morsomme sekvenser og hjertevarme oplevelser.
image

clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image004[2]clip_image004[3]clip_image004[4] THE ADVENTURES OF ALVIN SPUTNIK hedder forestillingen og missede du dets korte visit i Valby kan du fortsat nå at fange succesen enkelte steder i landet inden Tim Watts forlader os igen. For mig er det teatersæsonens stærkeste oplevelse, selvfølgelig var historien ganske lige til og rammerne børnevenlige, men jeg blev grebet af den melankolske stemning og sprudlende formidlingsglæde. Mine seks kloakdæksler gives derfor for animationerne, Watts musikalske evner og superbe dukkeføring.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Det anbefales du er over 15 år, det talte sprog er engelsk. Copyright på den brugte video og billederne tilfalder henholdsvis Tim Watts og fotograf Michelle Robin Anderson. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her. Du kan læse mere om stykket her  eller følg dem på facebook. Tim Watts har skabt, skrevet og fremføre selv stykket.

Comment