image

Det klichefyldte lærerværelse siger mig ikke noget, typerne genkendes selvfølgelig, men morskaben udebliver og ørkenvandringen virker derfor uendelig. Magtkampene og intrigerne er alle hentet fra kulturkisten med fortidens folkekomedier, hvilket utvivlsomt gør det her morsomt for en masse andre mennesker end mig.

image

Vi dumper ind et på et lærerværelse hvor et lille aktivt udvalg forbedrer 100. års fejringen af skolens historie. Meningerne er mange og fællesskabet fraværende. Vi aner de fastlåste magtkampe og kender grupperingernes synspunkter uden forudgående præsentation. Alt imens planlægningen hurtig skrider af sporet forfølger vi i stedet de små historier der binder gruppen sammen på kryds og tværs. Morskaben jages i en blanding af politisk satire og skoleparodier.

imageclip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006

Der er momenter der minder om amatørteater og flere sekvenser jeg gerne ville have undgået, men det der piner mig mest er at se Özlem Saglanmak fanget i hendes rolle. Kirsten Lehfeldt rammer flere gange hendes anakronistiske karakter så rent at jeg momentvis glemmer at hun spiller skuespil. Sarah Boberg har den mest overlæsset karakter af dem alle, men også den eneste som rammer lidt nerve da hun indrømmer drømmene indeholder sakseafklipning af ungernes fingre. Alle vi der gik i skole i 80erne har mødt Simon Stenspils karakter som vikar, du ved, den overfriske konfliktsky unge mand der higer så meget efter at være populær at glemmer at han er autoriteten, så på sin vis er det den mest ægte rolle af dem alle. Per Scheel-Krüger er lederen uden magt, nosser og overblik. Desværre er han også konflikternes knudepunkt i dette stykke hvorfor det meste drukner i almindeligheder og dramaet aldrig bliver rigtig forløst. Mine tre kloakdæksler gives derfor for scenografien, klichernes renhed og enkelte dialogfragmenter.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet ved Teater Grob den 8. september. Du kan se selv samme forestilling der frem til den 20. oktober. Manuskript: Anna Bro. Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul. Scenografi: Manfred Blaimauer. Lysdesign: Egil Barclay Høgenni Hansen. Lyddesign: Thomas Matyjasik. Dramaturg: Trine Friberg.Foto copyright Natascha Thiara Rydvald. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment