image
Selvom det kun er for en kort periode at Bådteateret er omdannet til en syndig hule med kabaret som underholdning, så klæder det virkelig stedet med swingende live musik, lumre jokes og letpåklædte dansere. Sangteksterne hører godt nok en anden tid til, de fleste over 30 vil dog let genkende sangene af Poul Henningsen og Liva Weel, men takket være de sigende fagter, udtryk og frække blikke misser ingen pointerne. Historien er måske en anelse banal og konflikten som taget ud af flere musicals, men det fungerer vitterlig og jeg er godt underholdt.
image
Stemningen er god, værten charmerende og kvinderne forførende, den mandlige helt bedårende, men du aner hurtig ikke alt er som det skal være på Teater Boudoir.

De fire karakterer på scenen behøver dog ingen forhistorie, ekstra forklaringer eller motiver for du forstår dem med det samme. Det nye kvindelige talent (Stine Lykke Winther) som er villig til alt for sin karriere, den unge mand (Mathias Arvedsen) der tror kærlighed er nok, kvinden (Maria Grove Jørgensen) som ved hverken kærlighed eller et smukt ydre bringer dig særlig langt uden kynisme og så den halvgamle chauvinistiske chef (Morten Thunbo) der jager ungdommen mellem kvindelår.
image
clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005Vi følger dramaet mellem de fire mennesker bag og foran scenetæppet. Sangmæssigt er det hele ikke skønsang, men du tror virkelig på karaktererne, deres tab og drømme. For her leveres gamle landeplager med en indlevelse så du føler dig hensat til en anden tid. Da kvinder var forbrugsgoder, racisme en del af underholdningen og klicheen “the show must go on” var noget man tog alvorligt. Uanset den melodramatiske afslutning så fortjener stykket virkelig de fire kloakdæksler, for her var charme, hjerteblod og forrygende øjeblikke. Hver karakter får deres gyldne øjeblik i centrum på scenen, Morten da pressen hudflettes, Mathias da følelserne danses væk, Maria da tabet over de spildte drømme begrædes gennem sang og druk, Stine da mænd og deres kvaliteter lovprises.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Forestillingen blev overværet onsdag d. 4. juli ved Bådteatret. Instruktør : Jacque Lauritsen. Scenograf : Tina Lange Pihl Fossing. Lysdesign : Michelle Jäneke Bannow Petersen. Forestillingsleder: Marie-Louise Eggert. Instruktørassistent: Emilie Kaas Claesson. Musikere : Andreas Borregaard: accordion og kapelmester, Mads Lundahl Kristensen: kontrabas, Willum Lendorf: violin. Musikalsk arrangør : Mathias Grove MadsenIde og manuskript : Teater Boudoir i samarbejde med Jacque Lauritsen. Samarbejdspartnere : FIX//FIX Promotion. Foto copyright tilfalder Teater Bourdoir.Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment