image
Som så ofte før er det militærets våde drømme om det perfekte våben der bringer menneskeheden i fare, idet de uheldigvis får skabt en gruppe ukontrollerbare vampyrer frem for uovervindelige kaos spredende soldater man havde håbet på. Men inden verdenssamfundet kollapsede og blodsugerne indtog den øverste plads i fødekæden fik staten skabt små lommer af overlevende spredt ud over hele Amerika. Vi følger gennem bogens 1020 sider vores races sidste desperate kamp for en plads på planeten. Der springes konstant mellem den fængende forhistorie, det totale sammenbrud og så den fjerne fremtid alt imens overlevelseskrigen for en lille gruppe mennesker udgør bogens kerne.

Bogens mange spor er alle bundet sammen, men det betyder ikke at aktørerne kender hinanden, blot at deres skæbner alle er knyttet til civilisationens sammenbrud. I bogens fængende indledning følger vi både videnskabsmanden der tror han finder kuren mod kræft (vampyrer) og sidder med når den livstrætte tidligere FBI agent Brad Wolgast overbeviser tolv fortabte sjæle, fra landets dødsgange, om mulighederne som forsøgskanin ved hæren. Men vores hovedpersoner er de der overlevede verdens undergang, de der gennem generationer har beboet og befæstet en lille koloni under en massiv sollampe men nu tvinges ud i verden da lampens kraftige stråler ikke kun holder vampyrerne borte, men også giver leukæmi og dræner koloniens batterier for energi. Den Første er denne gruppes beretning om søgen efter sikkerhed, om deres kamp for livet og behov for svar.

A journey of a thousand miles starts with one step

Det er allerede længe siden bogen ankom med posten og lige siden har den fyldt op på anmelderhylden, ikke så meget fordi det kan være trættende at læse tusinde sider skønlitteratur, men fordi det er en besværlig klods at gå rundt med. Men da jeg så endelig fik taget mig tid og plads til at fræse gennem denne apokalyptiske historie viste det sig historien ikke sluttede på sidste side, et eller andet sted mellem pressemeddelelser og glemte deadlines havde jeg overset det var en seriebog. Hvilket betyder jeg nu har mindst 2000 ulæste sider til gode….. Dette første bind i den planlagte trilogi rummer så mange sidehistorier, omveje og forskellige planer at du tvinges til at afvikle handlingen som en abstrakt tv-serie for dit indre øje. Men hvor jeg aldrig ville have læst bogen bag serien Angel nød jeg faktisk ”Den Første” i flere længere passager. For Justin Cronin har et fast greb om action, myter og militærfolks ensidige tilgang til problemer. Desværre har han også en lidt ensidig forståelse af skabelsesberetningen, religion og menneskelig indsigt. Hvorfor det ofte føles som tegneseriefigurer udgør heltene mens kulisserne og baggrunden fremstår overdådige.

clip_image002clip_image004clip_image004[1]clip_image006 Det er selvfølgelig forfriskende at vampyrer igen er dumme dyriske svin og ikke veltrænede drengebørn og storbarmet piger i modetøj. Så hvis din tilgang til blodsugerne ikke er klassisk men moderne vil du føler dig fortabt i dette bombekrater af en dommedagsbog. Vi vælter i bogen rundt mellem katastroferne alt imens dommedagen allerede er indtruffet. Håbet for overlevelse er derfor spinkelt i bogens første halvdel hvorfor det er jagten på svar: Hvad, hvem og hvorfor? Jeg er vild med de små personlige afbræk vi tilbydes ved fuld indsigt i de skæve eksistensers tanker, men finder desværre mange af heltene for flade. De tre kloakdæksler gives for Sci Fi delen, de snørklede sideveje og vellykkede afviklinger af magtkampe på alle niveauer. Mens de tydelige referencer til andens verdens krig trækker ned i vurderingen og det samme gør de tåbelige svar vi tilbydes på livets store spørgsmål. Skal du alligevel svede i solen fjernt fra fjernsynets actionserier kan du holde trangen stangen med dette mammutværk.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Bogen er udgivet af forlaget Lindhardt & Ringhof. Oversat fra amerikansk efter The Passage af Line Krogh. Se mere her. Næste bind i serien udkommer på engelsk til oktober i år. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment