image
The Innkeepers
er noget så gammeldags som en gyser der stoler mere på stemning, kameravinkler, antydninger, hentydninger og indirekte opspil end sansebombardementer via hurtige klip, høje lyde og voldsomme visuelle effekter. Hvilket er den direkte årsag til jeg for første gang i årevis blev bange grundet film fiktion, noget jeg næsten troede umulig efter en livstid som storforbruger af alverdens mainstream gys og horrorfilm der drukner i slasher blodorgier.
image
Men selvom døre der ikke åbner, uhyggelige kælderrum og statisk støj udgør de klassiske styrkemarkører så hives alle gysene hjem via den uskyldige unge receptionist (Sara Paxton) hvis blåøjede og charmerende tilgang til omverden straks knytter din sympati til hende.
image
Ekstra materiale via pop up

Hvis ikke du er vant til blu ray film bør du tage et ekstra kik på din fjernbetjening og finde tasten pop up menu da et tryk her aktivere udgivelsens ekstra valg mulighederne. Der er en lille featurette der giver dig et indblik i livet bag scenerne, samt muligheden for at lytte til holdet bag kommenter filmen, men med mindre du gerne vil være tonemester eller drømmer om livet som kameramand kan du trygt springe forbi dette spor og i stedet kaste dig over instruktørens samtale med de to hovedroller. Skuespillerne kommer ofte på afveje og rammer til tider platte pointer men samtalen i sin helhed rummer en masse god film info og underholdning. Så hvis du kan forstå engelsk (der er ikke tekster) og leve med finurlige strøtanker vedr. f.eks. ideen bag Paula Abduls sang med Scat Cat er dette kommentar spor virkelig tiden værd.
image
Den sidste weekend

Kunderne har for længst opgivet stedet hvorfor ejeren har overladt lukningen af hotellet til to receptionister. Dog har en enkelt gammel nostalgisk mand tjekket ind på den øde tredje sal, en fordrukken tidligere skuespillerinde og nuværende healer på den næste, alt imens en mor med barn leger skjul fra farmand på det sidste solgte værelse. Receptionisterne er dog til dels ganske ligeglad med de levende kunder idet deres tid går med spøgelsesjagt i hotellets skumle afkroge og mørke kælderrum. Men selv for fans af det okkulte kan det være skræmmende at få kontakt med efterlivet.

clip_image002[10]clip_image002[11]clip_image002[12]clip_image002[13]clip_image004[4]Tempoet er trægt de første 45 minutter men opbygningen klassisk og billederne lækre så jeg lader filmen køre. Samspillet mellem Paxton og Pat Healy er godt og de klæder hinanden på alle måder men det minder mere om en nørdet romantisk film en ægte gyser. Men da først uhyggen opbygges og gysene skal hentes hjem sker det med sikker hånd og ligner en hyldest til genrens ikoniske helte som f.eks. Hitchcock. Overraskelserne er ikke stede og er den direkte grund til vi kun havner på fire kloakdæksler for havde jeg ikke kunne gennemskue slutning, dødsfald og udfald ville det havde været superb. I stedet gives de fire for den ægte uhygge instruktøren Ti West får skabt, Paxtons kejtede naturlighed og det perfekte gysersted The Yankee Pedlar. Hvis ikke du opdager noget sært i filmens allersidste scene bør du enten se det i slowmotion eller spole scenen frem og tilbage til du opdager hemmeligheden.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Filmen er udgivet af Another World Entertainment der også har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Filmens spillelængde er 92 minutter og du kan vælge mellem danske, norske, svenske og finske undertekster. Dog er der ingen undertekster på ekstra materialet. Du kan følge anmeldelserne fra forbrugermania via dette RSS feed, eller følge med via facebook. Siden er optimeret til læsning på mobiltelefoner, du kan også følge med via Twitter. De med nokia telefoner har deres app her.

Comment