image
Alle de velkendte fortidsdyr udsættes denne gang for skred i kontinentalpladerne hvilket både sender farmand Manny og vennerne Sid & Diego på sørøvereventyr til havs, alt imens teenagermammutten Fersken tvinges til selverkendelse på land. Det hele er holdt i en let tone med moderate 3D effekter og en ganske habil dansk synkronisering. Men skaberne af Ice Age universet har altså denne gang opgivet den store fortælling og i stedet valgt en omgang uforpligtende historiefragmenter som publikum så indtager i en ikke nærmere bestemt rækkefølge.
image
Hvilket har den klare fordel at den unge målgruppe ikke behøver at holde styr på komplekse elementer eller koncentrerer sig konstant. Men når handlingen er skruet sammen som et besøg i en forlystelsespark falder underholdningsgraden altså kraftig for det voksne publikum. Dels fremstår mange af historiens sideveje blot som ligegyldig tidsfordriv og dels er filmen mere en slags showreel for de kommercielle muligheder universet indeholder.
image
clip_image002clip_image003clip_image003[1]clip_image003[2]clip_image005Den seneste film i Ice Age serien er altså åbenlyst målrettet de mindste og alle andre der ikke har noget mod gentagelser samt ufarlige uhygge. Humoren er desværre også denne gang lidt tandløs og historien for harmløs for voksne, men fire kloakdæksler kastes alligevel efter familiefilmen da den ufiltreret formår at ramme sit publikum (de små børn). Her tilbydes de let genkendelige figurer med klare klassiske værdier, hen gentages de samme pointer i flere afskygninger og moralerne kommer altid i let forståelig form.
image
Så hvis du er en kæk teenager der overvejer at svinge forbi biografen uden de mindste i familien er med, er mit råd derfor du bør vælge en anden film, men hvis du er familiefar på deltid så kan du sagtens overleve denne omgang børneunderholdning med guldklumperne ved din side, uden nogen er jer hverken keder jer for meget eller får nattesøvnen ødelagt.

Af Thor Kristjan Kidmose.

Filmen har premiere d.d. landet over. Fox film har copyright på billederne brugt i anmeldelsen. Spillelængde er 88 minutter. Til ladt for alle men frarådes børn under 7 år. De danske stemmer er bl.a. Manny:THOMAS MØRK. Sid:JENS ANDERSEN. Diego:MICHAEL CARØ. EEllie: ELLEN HILLINGSØE. Fersken: SARAH-SOFIE BOUSSNINA.

Comment